Kommunalvalg 2017
Skriv kommentar
Del på Facebook
Del på Twitter
Udskriv
Send e-mail

0.-7. klasse: Hver femte går i privatskole i Syddjurs

I Norddjurs er det hver 13 barn, der går i privatskole i aldersgruppen 0.-7. klasse

I fire af landets 98 kommuner er andelen af elever i 0. til 7. klassetrin, som går på fri- eller privatskole, faldet fra 2007 til 2016.

Det drejer sig om Frederiksberg, Dragør, Fanø og Struer. På Læsø er andelen stadig 0 procent, mens den er steget i de resterende 93 kommuner.

Det gælder også både i Norddjurs og Syddjurs.

I Norddjurs går 13,2 procent af aldersgruppen i privatskole, i Syddjurs er tallet 19,1, altså næsten hver femte barn.

Syddjurs i top

Syddjurs ligger i top i Østjylland, når man kigger på udviklingen i andelen af privatskoleelever fra 2007 til 2016 med 11,8 procentpoint.

Til sammenligning var væksten af andelen i privatskolelever i Norddjurs 4,4 procentpoint.

Syddjurs har i øjeblikket ti folkeskoler og en specialskole, Pindstrupskolen.

I 2009 kom der tre privatskoler til i Ugelbølle, Feldballe og Nimtofte, da et politisk flertal med et pennestrøg besluttede at lukke folkeskolerne i de tre byer.

Syddjurs har yderligere tre privatskoler: Ryomgård Realskole, Syddjurs Friskole i Egens og Rønde Privatskole.

Norddjurs har tre privatskoler: Norddjurs Friskole, Gjerrild-Bønnerup Friskole og Skolen.com i Homå.

Hertil kommer 12 folkeskoler.

Samsø topper på landsplan

Stevns Kommune har oplevet den største stigning med 16,6 procentpoint, hvilket betyder, at 27,2 procent af grundskoleeleverne fra 0. til 7. klassetrin går på fri- eller privatskole pr. 1. oktober 2016.

Til gengæld er Samsø Kommune det sted i landet, hvor fri- og privatskoleeleverne fra 0. til 7. klasse udgør den største andel med 36,7 procent, viser tal fra Statistikbanken. Det er 11 procentpoint højere end i 2007.

I fem af landets kommuner – udover Samsø Kommune - er denne andel over 30 procent pr. 1. oktober 2016: Morsø, Bornholm, Faaborg-Midtfyn, Nyborg og Gribskov.

Fakta: Sådan ser det ud i Østjylland

A. Antal elever fra 0. til 7. klassetrin i alt, 1. oktober 2016

B. Heraf elever på fri- og privatskoler

C. Andel

D. Udvikling i andel af fri- og privatskoleelever fra 2007 til 2016  

  • Favrskov - 5.769 - 575 - 10,0% - 5,2 procentpoint
  • Hedensted - 5.173 - 514 - 9,9% - 0,8 procentpoint
  • Horsens - 9.005 - 1.218 - 13,5% - 1,5 procentpoint
  • Norddjurs - 3.158 - 416 - 13,2% - 4,4 procentpoint
  • Odder - 2.325 - 586 - 25,2% - 7,6 procentpoint
  • Randers - 9.355 - 1.822 - 19,5% - 5,9 procentpoint
  • Samsø - 264 - 97- 36,7% - 11,0 procentpoint
  • Silkeborg - 9.905 - 1.073 - 10,8% - 1,7 procentpoint
  • Skanderborg - 7.275 - 781 - 10,7% - 0,4 procentpoint
  • Syddjurs - 4.090 - 781 - 19,1% - 11,8 procentpoint
  • Aarhus - 27.044 - 3.8 - 14,4% - 2,5 procentpoint

Kilde: Danmark Statistik 

Publiceret: 13. Maj 2017 16:00
¨

Tilmeld dig vores nyhedsbrev og få de lokale nyheder hver
dag fra Lokalavisen Grenaa

ANNONCER
Se flere