Rekordoverskud i Djurslands Bank

Både før og efter skat nåede man i 2017 det bedste resultat nogensinde - overskud på 122 millioner kroner

Af
Af Søren Andersen

GRENAA: De var gode til at tjene penge i 2017 i Djurslands Bank. Året endte med et overskud på 122,2 millioner kroner før skat. Det er godt 30 millioner bedre end året før. Efter skat er årets resultat 98,4 millioner kroner - og begge tal er lig med et rekordår i den lokale bank.

Det indstilles til generalforsamlingen, som holdes onsdag 14. marts i Grenaa Idrætscenter, at der udbetales et udbytte på 7 kr. pr. 10 kr. aktier.

2017-regnskabet betegnes da også af bankens ledelse som meget tilfredsstillende.

Resultatet forrenter den gennemsnitlige egenkapital med 12,6 procent, og i det nuværende nulrentemiljø betragter direktør Lars Møller Kristensen også denne forrentning som meget tilfredsstillende.

Forventningerne til bankens basisresultat for 2017 var, at dette skulle ligge i intervallet 70 – 85 mio. kr. – og Lars Møller Kristensen fortæller, at basisresultatet for 2017 ender på 80,5 mio. kr. Isoleret set et resultat, som banken er tilfredse med til trods for, at basisresultatet viser et fald på 13,6 procent i forhold til 2016. Faldet i basisresultatet var forventet, og årsagen skal ses i lyset af, at bankens indtægter ikke stiger i samme takt som aktivitetsniveauet på grund af det fortsat lave renteniveau. Samtidig medfører især øgede investeringer i it-udvikling, at bankens samlede omkostninger viser en stigende trend.

Større optimisme

Bankdirektør Lars Møller Kristensen udtrykker tilfredshed med, at bankens regnskab viser en stigende aktivitetsafhængig indtjening med baggrund i en større optimisme i hele samfundet, som også har en positiv afsmitning i hele markedsområdet. Bankens forretningsomfang stiger med hele 23,9 procent grundet øget aktivitet i alle bankens filialer.

Optimismen medfører blandt andet et højere privatforbrug, hvor flere vælger at få udskiftet bilen, få boligen renoveret med nyt køkken eller badeværelse. Den lave rente betyder, at der fortsat er stor aktivitet på hele boligområdet med mange hushandler, som er en medvirkende årsag til, at banken i 2017 har haft en udlånsvækst på hele 6,7 procent.

På det erhvervsmæssige område er der også sundhedstegn.

”Vi mangler dog stadig at se den samme efterspørgsel efter udlånskroner på erhvervsområdet, som vi oplever hos vores privatkunder. Virksomhedernes indtjening forbedres, der sker en sund konsolidering og en øget beskæftigelse. Alle faktorer gavner den lokale vækst, men den erhvervsmæssige investeringslyst er stadig moderat, når vi ser tilbage på 2017,” siger Lars Møller Kristensen.

“Den generelt bedre sundhed i privat- og erhvervskundernes økonomi påvirker da også bankens regnskab positivt, da bankens nedskrivninger på udlån for 2017 udgør en indtægt på 17,2 mio. kr. mod en udgift i 2016 på 20,9 mio. kr,” siger Lars Møller Kristensen.

Godt omdømme

Det glæder Lars Møller Kristensen, at banken har et godt omdømme med en høj kundetilfredshed til følge.

I oktober måned 2017 bragte FinansWatch en artikel, hvor Djurslands Bank blev kåret som det pengeinstitut, der havde det andet bedste omdømme i Midtjylland blandt alle pengeinstitutter. I samme måned gennemførte banken sin årlige tilfredshedsanalyse blandt egne kunder. En undersøgelse der viste, at tilfredsheden og loyaliteten fortsat ligger på et meget højt niveau, hvor tæt på 9 ud af 10 kunder scorer banken i den bedste kategori på kundetilfredshedsindekset.

”Det gode omdømme og kundetilfredsheden er også en afgørende faktor til, at banken også i 2017 har opnået en rekord stor tilgang af nye kunder. På erhvervsområdet oplever vi også, at vi er erhvervsbank for de mindre og mellemstore virksomheder på Djursland – og i Aarhus-området. Gode loyale kunder henviser familie, venner og samarbejdspartnere til Djurslands Bank, og det er jo i bund og grund den bedste anbefaling man kan få,” siger Lars Møller Kristensen.

Publiceret 08 February 2018 14:54

Grenaa Bladet nyhedsbrev

Tilmeld dig vores nyhedsbrev og få nyheder hver dag fra Grenaa Bladet
SENESTE TV

DEBAT: Fælles Fest på sidste skoledag aflyst - er den død?

LÆSERBREV Det har været en tradition gennem 22 år, at skolerne i det østlige Djursland – primært Grenaa, har afholdt en samlet fest i Åstrup-hallen for at fejre sidste skoledag for afgangseleverne i 9. og 10. klasse.

I år er sidste skoledag fredag 1.6. – samme dag om aftenen var der iscenesat den nævnte fælles fest.

Det er et stort set up – med kæmpe diskotek, solister, vagter, forældrehjælpere (ca. 60 personer), masser af forberedelser – herunder kontakt med Politi, SSP, Ungdomsskole, Natteravne, Kommune, Beredskabsgård. Det er beklageligt at skulle melde afbud til alle implicerede. Der er forsøgt og forsøges med andre lokaler, men indtil videre uden held.

De foregående år – med undtagelse af 2017 - har deltagelsen været stabil på ca. 250-300 unge mennesker.

Grundet faldende tilslutning i 2017 (160) – valgte man at udvide antallet af inviterede skoler, til at omfatte alle skoler i det østlige Djursland – sågar med deltagelse helt fra Auning.

Desværre har nogle af de mest leveringsdygtige skoler i Grenaa i år valgt at afholde selvstændige fester i omkringliggende forsamlingshuse. Det skete til dels også i 2017, sammenholdt med et generelt faldende elevtal.

Det er for så vidt godt for forsamlingshusene, at disse bliver anvendt. Men de alternative fester smadrer desværre også det koncept som er blevet opbygget gennem 22 år. Et koncept som er hilst velkommen af Politi, SSP, Ungdomsskole, Natteravne, Kommune. Dels fordi de unge mennesker er samlet et sted, dels fordi der til festen i Åstruphallen er ekstremt kontrol med uvedkommende tilgang, de unge menneskers ve og vel, herunder indtag af alkohol, og ikke mindst skrap/skarp kontrol med at euforiserende stoffer ikke er tilgængelige udefra eller medbringes.

Nuvel – nævnte kontroller finder ganske sikkert også sted i forsamlingshusene o.a., men i Åstruphallen rådes der over eksperter ved f.eks. indgang, tillige med tilstedeværelsen af de førnævnte instanser. Politi, Natteravne, SSP og Ungdomsskole vil naturligvis og besøge de alternative feststeder, men man må forvente at aktiviteten grundet de flere steder, vil blive lavere. Det er kedeligt, for det er meget, meget unge mennesker man har med at gøre.

Ydermere vil de elever der ikke har mulighed for at deltage i de andre fester nu være overladt til sig selv, og det giver behov for øget kontrol i byområdet.

En sideopgave for involverede forældre, har også været hjælp til og kontrol med elever der fester i Anlægget i Grenaa i dagtimerne på dagen. Forældre har i hold fokuseret på at hjælpe nødstedte elever der, samt foretaget oprydning/samling af affald i de af kommunen udlånte skraldestativer og container. Denne opgave kan ikke foretages mere.

Susanne Ø. Hansen og Carl-Eric W. Pallesen har i en årrække trukket de værste læs for forældregruppen. I år skulle være sidste gang, og konceptet var fulgt til dørs til et hold nye forældre. Det er ærgerligt for forældregruppen at ideen med en kontrolleret fest i Åstruphallen ikke kan videreføres – eller kan den? Det kræver absolut fortsat og forstærket opbakning fra forældre, skoler og elever.

En diskussion om ideen med alkoholfester for unge under 18, melder sig også på banen. Man kan ikke købe sig til alkohol når man er under 18, - men man kan godt holde en lukket fest med alkohol for unge under aldersgrænsen. En mere intens og oplysende indsats vil være på sin plads – en fælles indsats fra forældre og undervisningssteder – man kan godt more sig uden alkohol.