Erfaren journalist om fake news

ØRUM: Journalist Karl Erik Stougaard, der har en fortid som chefredaktør på BT og som Berlingske Tidendes udsendte reporter i Washington, er en af Danmarks helt tunge nyhedsdrenge. Fredag 9. marts klokken 10 lægger han vejen forbi Ørum Bibliotek.

Her vil kan give et bud på, hvad det egentlig handler om, når man taler om fake news. Er fake news bare et forbigående fænomen, eller udgør disse ”falske nyheder” rent faktisk en reel trussel for demokratiet?

Udover at snakke om fake news, vil Karl Erik også komme med et bud på hvilken betydning internettet har haft for den nyhedsverden, han kender så godt. Som nuværende chefredaktør på Euroman vil han også tale om, hvad han mener, rigtig god journalistik bør kunne bidrage med.

Publiceret 06 March 2018 11:36

Grenaa Bladet nyhedsbrev

Tilmeld dig vores nyhedsbrev og få nyheder hver dag fra Grenaa Bladet
SENESTE TV