Grenaa-frisørelev til tops i Randers

Af
Af Søren Andersen

GRENAA: Cecilie Madsen, der er tredjeårs frisørelev hos Hair dé Lux i Grenaa, har deltaget i Randers Mesterskabet for frisørelever, som fandt sted på Tradium i Randers. Der var 24 deltagere fra hele Danmark.

Det gik rigtigt godt i de forskellige discipliner. Det blev til en andenplads i både Dame- & Herretrend. I Total Look, hvor det både gælder håropsætning og make-up, blev det til en førsteplads og i bombage blev det til en fjerdeplads. Disse fine placeringer gav nok point til at det blev til en samlet førsteplads.

Cecilie har været ansat hos Hair dé Lux i Grenaa i otte måneder og været konkurrencefrisør i et halvt år. Hun er meget efterspurgt og har blandt andet været i København for at sætte hår på modellerne ved Fashion Week på Hotel d"Angleterre.

Hun har også allerede taget uddannelse som hårtabsekspert og lavet en artikel, som blev bragt i frisørernes fagblad.

Publiceret 07 March 2018 12:00

Grenaa Bladet nyhedsbrev

Tilmeld dig vores nyhedsbrev og få nyheder hver dag fra Grenaa Bladet
SENESTE TV