Teater:

Noahs Ark - en musikalsk fortælling for børn

En festlig familieforestilling kan opleves af både børn og voksne

“En engel synger - men der er ingen, der lytter. De voksne har alt for travlt med at skændes, så Gud bliver vred, og han beslutter, at nu skal jorden vaskes fin og ren. Noah, som er en sød mand, skal bygge et stort skib - en ark - og bo der med sin familie og alle dyrene indtil regnen igen stopper.”

TRIOfabula kommer på besøg i Øster Alling Kirke lørdag 10. marts for at spille forestillingen om Noahs Ark.

TRIOfabula er et lille musikdramatisk ensemble, som har eksisteret siden 2000. Det består af ensembleleder Tine K. Skau, performer Guy Moscoso og mezzosopran Kristine Eiler Ernst. Instrumentariet er med op til to meter høje blokfløjter, saxofoner og klarinetter i alle størrelser, tangenter, kontrabas, sang og tibetanske syngeskåle.

Ensemblet er da også kendt for at formidle et intenst dynamisk lydsprog og har modtaget GERDAprisen af Grevinde

Alexandra for deres kulturformidling til børn.

Forestillingen har børnehavebørn og deres voksne som primær målgruppe, men den kan med stor glæde ses af alle børn og voksne. Forestillingen varer cirka 35 min.

Se mere om forestillingen på www.tinekskau.dk. Alle er velkomne.

Publiceret 08 March 2018 15:00

Grenaa Bladet nyhedsbrev

Tilmeld dig vores nyhedsbrev og få nyheder hver dag fra Grenaa Bladet
SENESTE TV