Udstilling:

Slots-naboer udstiller på Sostrup Slot

ro, Håb og Kærlighed hedder den nye udstilling på Sostrup Slot.

Det er kunstneren Anette Grøn Christensen, der er kvinden bag arrangementet, og hun har inviteret grafiskdesigner Jan Teilgaard og assemblageskulptør Mona Le Fevre med på udstillingen.

De er alle naboer til Sostrup Slot. Deres udstilling åbner og har fernisering 14. april klokken 14.

Anette Grøn Christensen er selv uddannet mønsterkonstruktør og designer i Milano, og hun udstiller selv med en række kåber med bibelske fortællinger.

“Udstillingen bærer navnet ”Tro, håb og kærlighed” og er for mig et projekt der er udsprunget af en stor begejstring for mange af Bibelens fortællinger, samt prædikener, samtaler og tropologiske studier af de Bibelske tekster,” skriver Anette Grøn Christensen i en pressemeddelelse.

Publiceret 10 March 2018 12:00

Grenaa Bladet nyhedsbrev

Tilmeld dig vores nyhedsbrev og få nyheder hver dag fra Grenaa Bladet
SENESTE TV