Syddjurs Award 2018:

Michelle Birkballe tager Jakob Baumgartner med

Den tidligere Thorsager pige er klar med to numre ved torsdagens Syddjurs Award i Rønde Idrætscenter

Af
Af Lars Norman Thomsen

Sangeren og sangskriveren Michelle Birkballe er tilbage på velkendte stier, når hun torsdag aften er blandt de underholdende indslag ved prisfesten Syddjurs Award 2018 i Rønde Idrætscenter.

Læs også: Syddjurs Award 2018: Bas Ida på scenen i Rønde Idrætscenter

Kukke Smart Band: Still Crazy After All These Years

Syddjurs Award: En stor fest for vores frivillige ildsjæle

Michelle Birkballe, der har en fortid som Thorsager pige, diverterer naturligvis publikum med et par af sine sange - sunget med den glød, personlighed og indlevelse som kendetegner hende som sanger.

"Vi har ikke lige aftalt endnu, hvad vi spiller. Det sker ofte lige før, vi går på scenen, at vi laver de aftaler," skriver Michelle Birkballe i en PB til Lokalavisen.

Med sig har hun guitaristen Jakob Baumgartner, der tidligere har spillet med Michelle Birkballe sammen sin tvillingbror, tagentspilleren Josef Baumgartner.

Andre danske kunstnere som Rugsted/Kreutzfeldt, Ivan Pedersen, Rock Nalle og The Broken Beats har også nydt godt af de to brødres musikalitet. Jakob og Josef Baumgartner kommer fra Skive, hvor de tidligt i deres liv betrådte musikalske stier.

Sammen har de med fællesprojekter Popfilter leveret flere popperler, som dog aldrig har fået den udbredelse, som sangene egentlig fortjener.

Jakob Baumgartner (th.), der her ses sammen med tvillingbroderen Josef, sørger for musikalsk backing til Michelle Birkballe ved torsdagens Syddjurs Award 2018

Jakob Baumgartner (th.), der her ses sammen med tvillingbroderen Josef, sørger for musikalsk backing til Michelle Birkballe ved torsdagens Syddjurs Award 2018

Publiceret 14 March 2018 20:01

SENESTE TV