Efterskole:

Fra Femmøller til forstanderjob på Klejtrup Musikefterskole

Thomas Hagge, mangeårig lærer og viceforstander på Femmøller Efterskole, bliver ny chef på Klejtrup Musikefterskole

Af
Af Lars Norman Thomsen

44-årige Thomas Hagge overtage efter sommerferien stillingen som forstander på Klejtrup Musikefterskole efter Finn Jægersdorf.

Thomas Hagge kommer fra en stilling som pædagogisk leder i Dansk Flygtningehjælp, men lokalt var han inden da viceforstander og lærer på Femmøller Efterskole.

Thomas Hagge er uddannet lærer med blandt andet linjefag i musik. Endvidere har han bygget på med en diplomuddannelse i ledelse i 2015.

Han er selv aktiv musiker, bl.a. i bandet Delicia Mini, der udgav cd'en 'Skuggi'  i 2004.

I forbindelse med sin ansættelse på Femmøller Efterskole var Thomas Hagge med til at lancere teaterkoncerten som genre. Det blev til teaterkoncerter med kunstnere som CV. Jørgensen, Leonard Cohen, Prince, Robbie Williams, Bob Dylan og The Doors. 

 

 

Publiceret 30 March 2018 10:21

Grenaa Bladet nyhedsbrev

Tilmeld dig vores nyhedsbrev og få nyheder hver dag fra Grenaa Bladet
SENESTE TV