Fodbold:

Direktør ser optimistisk på fremtiden for Brazil

18 nye, håbefulde unge starter på Brazil Football College efter sommerferien

Af
Lars Norman Thomsen

Lars Norman Thomsen

Når et nyt skoleår begynder til august kan Brazil Football College i Grenaa præsentere 18 nye unge spillere. Halvdelen kommer fra klubber på Djursland, resten fra klubber over det ganske land.

Det er Viden Djurs der driver Brazil Football College, hvor unge kombinerer uddannelse, HHX, HTX eller EUX og seriøs fodboldtræning efter de brasilianske fodboldtraditioner, hvor bolden og legen er afgørende elementer.

Direktør Ole Svit ser optimistisk på fremtiden for Brazil Football College.

“18 nye fra det kommende skoleår er meget fint. Vi er tilfredse med, at både lokale unge og unge 'tilflyttere' ser muligheder for at kombinere deres interesse for fodbold med en uddannelse,” siger Ole Svit.

Brazil-pakker

Som noget helt nyt har Brazil Football College udviklet konceptet Brazil-pakker, som giver de unge mulighed for at vælge lige præcis den pakke, også økonomisk, som passer til deres hverdag.

Man kan selv sammensætte din Brazil-pakke og vælge, hvor meget fodbold man ønsker.

Den fulde pakke består af: fire træninger pr. uge (to morgen + to eftermiddag)

Kampe

Tre dages studietur til København

1 uges studietur til Spanien

To ugers studietur til Brasilien

Publiceret 17 April 2018 11:30

SENESTE TV