Jesper Knudsen udstiller i Baunhøj Mølle

En ny udstilling kan ses over sommeren

Grenaa Grenaa Kunst- og Musikforenings kommende udstilling i Baunhøj Mølle er med kunstneren Jesper Knudsen. Udstillingen ferniseres i Baunhøj Mølle fredag 6. juli kl. 17, hvor kunstneren vil være til stede. Alle er velkomne.

I Jesper Knudsens skabelsesproces indledes som oftest med en impulsiv og ”larmende” streg - uden en styrende tanke og med en dæmpende brug af farver for selve motivet. Med et stærkt og forførende mix af det abstrakte, det ekspressionistiske og det figurative tilsat hans klare kærlighed for Streetart og graffitien finjusteres værkerne.

”Den amerikanske maler Walton Ford og hans arbejde med dyrene i sin værker har altid fascineret mig. Dyrene rummer mange facetter. Flamingoen står for skønhed. Tigeren står for dramatik på liv og død men også for tryghed og omsorg for sine unger” fortæller Jesper Knudsen.

Udstillingen giver et spændende øjebliksbillede af Jesper Knudsens daglige arbejde i atelieret, hvor inspiration og idé bearbejdes og kommer til udtryk i maleri, akvarel/tusch og tryk.

Udstillingen kan ses til og med søndag 5. august.

logy

Publiceret 04 July 2018 13:00

SENESTE TV