Klaus Allermann (tv.) sammen med Nørre Djurs HKs nye cheftræner fra 1. maj 2018, Benny Nielsen. Foto: Lars Norman Thomsen
Klaus Allermann (tv.) sammen med Nørre Djurs HKs nye cheftræner fra 1. maj 2018, Benny Nielsen. Foto: Lars Norman Thomsen
Skriv kommentar
Del på Facebook
Del på Twitter
Udskriv
Send e-mail

3. division håndbold: Nørre Djurs HK henter ny cheftræner i Aarhus

Det er rutineret herre fra øverste hylde, som Glesborg-klubben har formået at få til at træne klubbens bedste herrespillere fra næste sæson

Det er en erfaren herre, som i næste sæson skal træne Nørre Djurs HKs bedste håndboldherrer.

Benny Nielsen, 60, møder frem med et imponerende cv.

Han var i de unge år selv topspiller i AGF i landets bedste række, sågar som anfører. Det blev til næsten 200 divisionskampe og enkelte B-landskampe.

Efter den aktive karriere begyndte Benny Nielsen på trænergerningen. Han har været træner i både Ligaen og 1. division i de seneste 25 år. Blandt de største bedrifter var en 9 årig periode i Silkeborg/Voel hvor han rykkede op fra 2. division til Ligaen, og endda forblev i Ligaen, med et hold hovedsagligt bestående af lokale spillere.

Også i DHF regi har Benny Nielsen en lang karriere og var talenttræner/områdeleder i 17 år, hvor han var med til at

sikre udviklingen af de danske talenter.

Var cheftræner på juniorlandsholdet i to perioder og vandt i 2005 U21 VM i Ungarn med spillere som Rene Toft og Morten Olsen. Benny Nielsen var også med det Grønlandske landshold til VM i Tyskland i 2007.

I forbundsregi virker Benny Nielsen for nuværende som instruktør på DHF´s Diplomtræner kurser, og han er formand for DHFs uddannelsesudvalg.

Til daglig arbejder han som lærer på en skole i Viby.

Engagementet af Benny Nielsen fra 1. maj 2018 betyder, at Erik Flak Jørgensen stopper som cheftræner i Nørre Djurs HK efter denne sæson.

Til gengæld fortsætter den nuværende stab bag første- og andetholdet, Jan Mathiesen, Knud Ove Nielsen og holdleder Jakob 'Post' Lunøe. Til kvartetten hører også ungdomskonsulent Henrik Elkjær.

Formand for Nørre Djurs HK's eliteudvalg, Klaus Allermann, fortæller, at Nørre Djurs HK har forhandlet et stykke tid med Benny Nielsen.

Erik Flak Jørgensen siger til Lokalavisen, at han tager det ad notam, at han ikke skal fortsætte i Nørre Djurs HK.

"Jeg bruger krudtet på den igangværende sæson, hvor vi har vundet de fire første kampe, og det er jeg vældigt tilfreds med. Jeg vil give alt frem til min kontrakt udløber sammen med spillerne, så må vi se, hvad det rækker til," siger Erik Flak Jørgensen.

 

Publiceret: 23. Oktober 2017 01:12

Tilmeld dig vores nyhedsbrev og få de lokale nyheder og
annoncer hver dag fra Lokalavisen Grenaa

Fik du læst
ANNONCER
Se flere
Politiken
Seneste nyt
Ekstra Bladet
Seneste nyt
Jyllands-Posten
Seneste nyt