Rejser Annoncer
Hyggelig tur

Cirkusrevyen

Cirkusrevyen på Dyrehavsbakken er Danmarks største revy og byder altid på sjov og politisk satire.

Ans Rejser gentager årligt med succes, vores hyggelige ture til Cirkusrevyen. På vores populære ture til Cirkusrevyen og København er der også mulighed for på egen hånd at fordybe sig lidt mere i vores historiske hovedstad. Bemærk desuden at vi har inkluderet både middag på Restaurant Bakkens Perle samt en kanalrundfart – en skarp pris med meget inkluderet.

Klik her for at booke rejsen

Program

Dag 1 – Restaurant Bakkens Perle og Cirkusrevyen (F, A)

Undervejs mod Sjælland til Gentofte Hotel serveres en let frokost, bestående af en lækker sandwich og kaffe. Vi ankommer midt på eftermiddagen.

Efter indlogering på værelserne, kører vi på Bakken, hvor vi har et par timer på egen hånd, inden vi mødes på Restaurant Bakkens Perle til Bakkens største ”Tag selv bord”. Herefter sætter vi os godt til rette, til turens absolutte højdepunkt – nemlig ”Cirkusrevyen 2016”.

Umiddelbart efter forestillingen returnerer vi - og bemærk da vi bor på Gentofte Hotel tager det under 10 minutter – det kalder vi ”god service”.

Dag 2 – Strandvejen, Carlsberg og kanalrundfart (M)

Efter morgenmaden kører vi langs Strandvejen ind mod København, hvor vi ser mange af de store villaer på Danmarks måske mest berømte vej. Det er muligt at tilkøbe en tur til Carlsberg Besøgscenter inklusiv 2 øl/vand. Vi kommer igennem udstillingsområdet, der fortæller om Carlsbergs historie, den smukt anlagte skulpturhave og ikke mindst de legendariske hestestalde. Besøget skal bestilles og betales hjemmefra. For de, som ikke ønsker besøget på Carlsberg, vil der være ekstra tid i Nyhavn. Vi sætter derefter kursen mod Kongens Nytorv og Nyhavn. Vi har inkluderet en kanalrundfart i rejsens pris. Der bliver også lidt tid på egen hånd i Nyhavn, Strøget eller hvad man nu har lyst til. Midt på eftermiddagen sætter vi atter kursen hjemad - og er hjemme igen først på aftenen.

Gentofte Hotel 3***

Vores indkvartering ligger perfekt i Gentofte, og med kort afstand til Bakken – en stor fordel når vi skal hjem efter forestillingen. Alle værelser er naturligvis med eget bad / toilet, tv m.v. Opholdet er inkl. stor morgenbuffet.

Se mere på hotellets egen hjemmeside


Publiceret: 19 September 2016