Rejser Annoncer
Meget skarp pris

Amalfikysten

Italien er lig med oplevelser ud i smukke landskaber og storbyer med kunst, mad, mode og ikke mindst kultur.

Rejsens første del tilbringes i Sorrento-området, hvor det dramatiske landskab og den idylliske stemning vil betage dig hver dag. Vi har sat en hel dag af til vulkanen Vesuv samt Pompei med de velbevarede udgravninger. Derudover er der mulighed for ture til både Capri og langs selve Amalfikysten til byerne Ravello og Amalfi, medmindre man foretrækker et par dage ved stranden. De sidste par dage, tager vi ind til hovedstaden Rom og kommer forbi de vigtigste seværdigheder. Der bliver også lidt tid på egen hånd, til at indsnuse storbyens charme og stemning.

Klik her for at booke rejsen

Program

Dag 1 – Ankomst (A)

Vi flyver direkte til Rom, og efter ankomst kører vi gennem det smukke syditalienske landskab til Sorrento kysten, hvor vi skal bo de næste 6 nætter.

Dag 2 – Byrundtur i Sorrento (M, A)

Sorrento ligger omgivet af duftende citron- og appelsinlunde på en klippe højt over havet. Der er en fantastisk udsigt ud over bugten mod vulkanen Vesuv og ikke mindst storbyen Napoli. Sorrento er spækket med herskabelige villaer, udsigterne, men også for de stemningsfulde smågader med eksklusive butikker og gode restauranter. Der bliver også tid til at nyde en frokost (ikke inkl.), inden vi returnerer til vores hotel først på eftermiddagen.

Dag 3 – Pompei og vulkanen Vesuv (M, A)

Vi skal opleve Pompei, vi ser naturligvis udgravningsområdet og hører om ruinbyens historie. Pompei blev ødelagt ved Vesuvs store ubrud i år 79 efter Kristus. Efter frokost (ekskl.) går turen videre til vulkanen Vesuv - også kendt som Monte Vesuvio. Selvom vulkanen stadig er aktiv, er der ingen grund til bekymring, vulkanen har siden vores tidsregning kun været i udbrud ca. en gang hvert hundrede år. Senest i 1944, hvor byerne Massa og San Sebastiano blev begravet. Hvis vejret tillader det, går vi til fods til toppen af det 1281 m høje vulkanbjerg. Vi er tilbage på Panorama Palace sidst på eftermiddagen.

Dag 4 – Amalfi og Ravello eller nyd dagen på egen hånd (M, A)

Efter morgenmad er der mulighed for en heldagstur rundt på Amalfikysten. Vi starter dagen med at køre til byen Amalfi, det er her den kendte citronlikør Limoncello stammer fra. Herefter går turen videre, og vi når frem til Ravello som absolut er en af perlerne på Amalfikysten. Vi nyder blandt andet udsigten fra Villa Cimbrones terrasse. Dagen slutter vi af med at smage på den kendte mozarella ost, vel og mærke mozarella ost som er frisklavet. Vi er tilbage på hotellet sidst på eftermiddagen, mange oplevelser rigere. Turen koster kr. 390 og skal bestilles sammen med rejsen. Alternativt kan man tilbringe dagen på hotellet, eller tage på opdagelse på egen hånd.

Dag 5 – Heldagsudflugt til Capri eller fridag (M, A)

Vi sejler fra Sorrento til Capri, et særdeles eftertragtet rejsemål især på grund af de smukke naturscenerier. Vi ser bl.a. den svenske læge og forfatter Axel Munthe´s bolig, Villa San Michele i byen Anacapri. I hovedbyen på Capri tager vi på en spændende byvandring, og der bliver naturligvis også lidt tid på egen hånd, inden vi sejler tilbage til Sorrento. Turen koster kr. 590 og skal bestilles sammen med rejsen. Alternativt kan man tilbringe dagen på hotellet, eller tage på opdagelse på egen hånd.

Dag 6 – Byrundtur i Napoli (M, A)

I dag har vi inkluderet en heldagsudflugt til Napoli, vi starter ud med en flot panoramatur på vejen derind. Vi skal på en interessant byvandring i centrum af Napoli. Den rige del af Napoli er præget af åbne pladser, flotte butikker på byens indkøbsstrøg og Galleria Umberto. Herfra går turen til kvarteret Spaccanapoli, som for mange er det rigtige Napoli. Vi ser naturligvis også byens historiske centrum inden turen går tilbage til vores hotel sidst på eftermiddagen.

Dag 7 - Historiske Rom (M)

Efter morgenmad kører vi til Rom, hvor vi skal på en byvandring til mange af Roms store seværdigheder. Vi kommer bl.a. forbi Piazza Navona, Pantheon, Trevi Fontænen og ikke mindst Den Spanske Trappe. Der venter også store oplevelser i den historiske hovedstad, og vi får en rigtig god fornemmelse af byen. Vi bor på hotel i Rom-området.

Dag 8 - Hjemrejse (M)

Transfer til lufthavnen i Rom, og vi flyver hjem.

Panorama Palace Hotel 3***

Panorama Palace ligger smukt på klipperne højt over havet i byen Meta di Sorrento. Man kan gå ned til stranden via trapper. Hotellet har en skøn terrasse/bar med en smuk udsigt over havet. Alle værelser har naturligvis eget bad/toilet, aircondition, hårtørrer, tv og minibar. Hotellet har desuden en lille swimmingpool (dog kun åben i sommerperioden fra juni – september måned). Hotellets restaurant serverer enkle retter, og vinkortet byder på lokale italienske vine.

Officielt er Panorama Palace klassificeret som værende et 4**** hotel, vi har dog valgt at sige det kun er 3***.

Se mere på hotelpanoramapalace.it/en/


Publiceret: 26 August 2016