Jens Meilvang, (LA), formand for Miljø- og Teknikudvalget
Jens Meilvang, (LA), formand for Miljø- og Teknikudvalget
Skriv kommentar
Del på Facebook
Del på Twitter
Udskriv
Send e-mail

Baneoverskæringer: Udvalgsformand ønsker både vej og bro/tunnel

Meilvang: Det er Banedanmark, der skal betale, uanset hvilken løsning, det bliver

Udvalgsformand Jens Meilvang (LA) er lodret uenig med Terese Fuglsang, projektleder i Banedanmark, i at det er kommunen, der skal betale for alternative løsninger til Banedanmarks forslag, når der skal lukkes baneoverskæringer. Aktuelt drejer det sig om Banedanmarks forslag om at etablere en cykelsti mellem Homåvej og Revnsvej, hvis overskæringen ved Homåvej lukkes.

“ Det er Banedanmark, der skal rette op på de ulemper, de påfører borgere og institutioner ved at lukke overgange.”

Revnsvej eller Homåvej?

Han fortæller, at man hos kommunen nu vil undersøge, om det er den rigtige overskæring, Banedanmark peger på.

“Hvis det giver mere mening og kan dokumenteres, kunne det for eksempel være dén ved Revnsvej.”

Og hvis det viser sig, at det bliver dén på Homåvej, der lukker, så skal der mere til end en cykelsti fra Banedanmarks side. Ikke alene ud fra hensynet til skolen.com og dens elever, men også for andre trafikanter og anden erhvervsmæssig trafik, blandt andet vognmandsforretningen på Homåvej, der er nabo til overskæringen.

“Så skal der laves en vej og ikke kun en cykelsti.”

Tunnel eller gangbro

Jens Meilvang mener også, at der skal mere til end en vej, hvis det bliver overkørslen på Homåvej, der ender med at skulle lukkes. Så skal der samtidig etableres en sikker mulighed for alligevel at komme over eller under banen på Homåvej.

“Ud over vejen vil vi stadig arbejde for en tunnel eller en gangbro.”

Publiceret: 17. August 2017 12:45

Tilmeld dig vores nyhedsbrev og få de lokale nyheder hver
dag fra Lokalavisen Grenaa

Bøger
ANNONCER
Se flere