Martin Bruun har lagt vægt på i indretningen af træningslokalet, at der er de rigtige træningsmaskiner og -forhold i stedet for at satse hele molevitten på rekvisitter, der dybest set ikke har en anden funktion end at ’se blæret ud’. Foto: Lars Norman Thomsen
Martin Bruun har lagt vægt på i indretningen af træningslokalet, at der er de rigtige træningsmaskiner og -forhold i stedet for at satse hele molevitten på rekvisitter, der dybest set ikke har en anden funktion end at ’se blæret ud’. Foto: Lars Norman Thomsen
Skriv kommentar
Del på Facebook
Del på Twitter
Udskriv
Send e-mail

Basic: Personlig træning og fysioterapi

Nyt træningscenter åbnet på Industrivej i Ryomgård med fysioterapeut og personlig træner Martin Bruun, 30, som primus motor

"Personlig træning i Basic er for alle, og dit mål kan være alt fra vægttab til at træne frem mod en bestemt begivenhed,” lyder det indbydende fra 30-årige Martin Bruun, der har åbnet Basic Gym & Fysioterapi på Industrivej 3 i Ryomgård, som tidligere husede det nu hedengangne Midtdjurs Tæpper.

Bygningerne ejes af den lokale tømrermester Heine Lundskov Sørensen.

Martin Bruun er gået i kompagniskab med fysioterapeut Jesper Vrang Jørgensen, som i en årrække har ejet og drevet Sundhedshuset i Kolind. Duoen har dannet et interessentskab, der står for driften af Basic Gym & Fysioterapi.

Hanna Gjertsen (th.), psykologistuderende, er netop startet hos Basic som personlig træner og coach og supplement til Martin Bruun. Hun skal være med til at sikre, at Basic kan levere en endnu bedre dækning i eftermiddagstimerne. Foto: Lars Norman Thomsen
Hanna Gjertsen (th.), psykologistuderende, er netop startet hos Basic som personlig træner og coach og supplement til Martin Bruun. Hun skal være med til at sikre, at Basic kan levere en endnu bedre dækning i eftermiddagstimerne. Foto: Lars Norman Thomsen

Fire dage om ugen

“Jeg har været ansat hos Jesper i Sundhedshuset i Kolind i godt et år, men har aldrig lagt skjul på, at jeg gerne vil være leder i et træningscenter, hvor jeg både kunne arbejde som fysioterapeut og personlig træner. Jeg har altid ment, at de to ting ikke kan adskilles,” siger Martin Bruun.

Han arbejder fortsat i Sundhedshuset i Kolind en halv til en hel dag om ugen, men er ellers de øvrige hverdage minus fredage at finde i Ryomgård i træningslokalet eller på klinikken - et lokale indrettet til formålet i tilknytning til det velassorterede træningsrum.

“Jeg møder to dage om ugen klokken seks om morgen, og to andre dage lidt senere, så jeg også er her i de velbesøgte timer om eftermiddagen,” siger Martin Bruun, der er født og opvokset i Skæring, men nu bor sammen med sin kæreste i Aarhus.

En time pr. konsultation

Martin Bruun tilbyder sine kunder en hel time pr. konsultation, fordi det giver både kunden og ham selv en seriøs fornemmelse af, hvordan den bedste behandling skal foregå: “Jeg har brug for at vide helt præcist, hvordan jeg bedst kan vejlede kunden i forhold til kommende behandlinger, og hvordan jeg kan sammensætte et forebyggende træningsprogram som kan hjælpe kunden til at komme af med sine smerter, skader eller skavanker. Derfor er en time obligatorisk og ikke kun de traditionelle 20 minutter.”

Martin Bruun påpeger, at en seriøs start på et behandlingsforløb både gør det kortere og betyder færre gange hos fysioterapeuten.

Rollen som coach

Basic Gym & Fysioterapi har i løbet af den første måned fået 40 medlemmer, og det er Martin Bruun fuldt ud tilfreds med.

“Økonomien i Basic kan fint hænge sammen ved 50 medlemmer, og det når vi snart, men om vi bliver 100 eller 150 medlemmer er ikke det vigtigste. Jeg vil prioritere, at vores medlemmer kan lide at komme her og trives med deres træning.”

Martin Bruun har altid selv brændt meget for at træne, og derfor tænder det ham at lave personlige træningsprogrammer til medlemmerne og coache dem i et træningsforløb, hvis de køber ham til det.

“Jeg har selv en personlig træner, der kan vejlede mig, så jeg får opfyldt mine mål med min træning. På samme måde er det min opgave sammen med et medlem at sammensætte et personligt træningsprogram, der kan rykke vedkommende i retning af de træningsmål, som vi er blevet enige om at sætte, hvad enten det er vægttab eller træning til en særlig begivenhed.”

Medlemmer kan komme og gå i tidsrummet klokken 6-22, når de har indløst medlemskab og fået en brik, så døren åbner morgen, middag og aften.

Publiceret: 04. Oktober 2017 19:07

Tilmeld dig vores nyhedsbrev og få de lokale nyheder og
annoncer hver dag fra Lokalavisen Grenaa

Fik du læst
ANNONCER
Se flere
Politiken
Seneste nyt
Ekstra Bladet
Seneste nyt
Jyllands-Posten
Seneste nyt