Fødevarestyrelsen var på besøg på Skakkes Holm i Grenaa efter at være orienteret om flere tilfælde af akut sygdom hos gæster.
Fødevarestyrelsen var på besøg på Skakkes Holm i Grenaa efter at være orienteret om flere tilfælde af akut sygdom hos gæster.
Pressebillede
Del på Facebook
Del på Twitter
Udskriv
Send e-mail

Bøde på 60.000 kroner til restaurant Skakkes Holm

Fødevarestyrelsens rapport: Mindst 24 med opkast og diarre.

Grenaa: Restaurant Skakkes Holm på Grenaa Marina er blevet præsenteret for et bødeforlæg på 60.000 kroner fra Fødevarestyrelsen under Miljø- og Fødevareministeriet.

Bøden er udstedt i forbindelse med kontrolbesøg af tre timer og 25 minutters varighed i forbindelse med en sag om dårlig hygiejne på restauranten.

Restauratør Johnny Hansen, Skakkes Holm, oplyser til avisen, at han til dato ikke har fået at vide, af Fødevarestyrelsen, hvilke produkter, der skulle have forårsaget at et antal kunder har fået opkast og diarre.

Miljøstyrelsen skriver i sin tilsynsrapport, “at man har modtaget en antal henvendelser fra borgere, der var blevet syge med opkast og diarre efter at have spist buffet på restauranten fredag 3. eller lørdag 4. november”.

På et kontrolbesøg oplyste restauranten om sygdom blandt personalet fredag 3. november og natten til mandag 6. november.

Det fremgår videre af tilsynsrapporten, at ejeren af restauranten ikke umiddelbart ville stoppe salget, fordi han havde fået oplyst fra sygehuset, at det drejede sig om salmonella og derfor ikke mente, at de fødevarer, der blev serveret søndag, mandag og dags dato, var kontamineret - forurenet af mikroorganismer.

Det fremgår også af rapporten, at der ikke er påvist salmonella i de analyserede fødevareprøver.

Ejeren af Skakkes Holm valgte, ifølge Fødevarestyrelsens rapport, at holde restauranten åben fra kl. 17 og sælge take-away efter at være vidende om, at det var konstateret, at flere var blevet syge efter at have spist på restauranten fredag og lørdag.

Fødevarestyrelsens rapport konkluderer, at det på baggrund af embedslægen, samt interview af gæster og personale samt to bekræftede tilfælde af norovirus blandt gæster, er Fødevarestyrelsens vurdering, at virksomheden fredag 3. og lørdag 4. november har serveret fødevarer, som har været årsag til fødevarebåren sygdom hos mindst 24 oplyste tilfælde med opkast og diarre.

Publiceret: 02. Januar 2018 09:16

Tilmeld dig vores nyhedsbrev og få de lokale nyheder og
annoncer hver dag fra Grenaa Bladet

Politiken
Seneste nyt
Ekstra Bladet
Seneste nyt
Jyllands-Posten
Seneste nyt