Kukke Smart Band (bagerst fra v.): Niels Kethil Pedersen, Helle Fribo og Christian Binow Lassen. Forrest (fra v.): Mogens 'Kukke' Qvist Frandsen og Hans Søren Møller
Kukke Smart Band (bagerst fra v.): Niels Kethil Pedersen, Helle Fribo og Christian Binow Lassen. Forrest (fra v.): Mogens 'Kukke' Qvist Frandsen og Hans Søren Møller
Skriv kommentar
Del på Facebook
Del på Twitter
Udskriv
Send e-mail

Bønnerup Havnefest: Kukke Smart Band klar til fest med ny mand bag gryderne

Lokale Hans Søren Møller sidder bag trommerne, når Kukke Smart Band får bølgerne til at skvulpe lørdag 8. juli

KUKKE SMART BAND består af:

  • Helle Fribo (fra Grenå nu Fannerup) med sin kraftige vokal, der giver Kukke Smart sin karakteristiske energi og sound
  • Mogens (Kukke) Qvist Frandsen (Ryomgård/Dronningborg) på bas
  • Niels Kethil Pedersen (Ebeltoft/Egens) ”alt-mulig-manden”, der spiller keyboard, guitar og synger kor
  • Christian Binow Lassen (Ebeltoft/Egå) der med sit guitarspil giver bandet sin funkfeeling
  • Hans Søren Møller (Ørum) er bag trommerne

Kukke Smart Band spiller lørdag 8. juli til den traditionsrige Bønnerup Havnefest. 

Det er første gang, at Kukke Smart Band spiller til Bønnerup Havnefest, fortæller bassisten Mogens 'Kukke' Qvist Frandsen.

Rammen bliver helt perfekt, da programmet lørdag byder på Tørfisk og det traditionelle havneshow, hvorefter Kukke Smart Band overtager udendørsscenen, inden der er fest i hallen med bandet Madam Blå og Poprockerne om aftenen.

Kukke Smart Bands repertoire er fortsat bredt, primært  pophits fra 80'erne og 90'erne: Beatles, Danseorkestret, Thomas Helmig, Ray Dee Ohh, Status Quo, Prince og Bryan Adams med mange flere.

 

Fra v: Sune Thorbjørnsen (guitar), Christian Binow Lassen (guitar) og Mogens 'Kukke' Qvist Frandsen (bas) udstrålede stor spilleglæde, da Kukke Smart Band lukkede og slukkede årets Syddjurs Award 2017 på effektfuld vis i Rønde Idrætscenter i marts. Foto: Anne Steen
Fra v: Sune Thorbjørnsen (guitar), Christian Binow Lassen (guitar) og Mogens 'Kukke' Qvist Frandsen (bas) udstrålede stor spilleglæde, da Kukke Smart Band lukkede og slukkede årets Syddjurs Award 2017 på effektfuld vis i Rønde Idrætscenter i marts. Foto: Anne Steen

Energien og drivet er tilbage

Kukke Smart Band var et vaskeægte ungdomsorkester, da bandet spillede sine første sange på Industrivej i Romgård i 1980'erne i det daværende Vonsild Træindustris lokaler. Trommeslager Peter Vonsilds far ejede fabrikken, og han sagde god for, at sønnen og hans musikalske legekammerater kunne spille højt i lokalerne i aftentimerne. 

Bassisten Mogens 'Kukke' Qvist Frandsen boede på dette tidspunkt i Marie Magdalene Præstegaard - hans far er tidligere provst Helge Qvist Frandsen. 

Efter ungdomstiden blev der stille om orkestret, fordi medlemmerne kom på afstand af hinanden, da uddannelsesvejene skulle betrædes, men fælles glæder og minder fra ungdomsårene er tit stærke nok til at kalde på en genforening. Det skete også for Kukke Smart Band, som for flere år siden fandt sammen igen og begyndte at øve et repertoire op med rod i pop- og funktraditionerne fra 1980'erne. 

Langsomt begyndte der også at flyde jobs ind i mailboksen hos orkesterleder Mogens 'Kukke' Qvist Frandsen, og bandet er anno 2017 mere levende og tungere end nogensinde som partyband til firmafester, forsamlingshusballer, julefrokoster mv.

Ny trommeslager

Til koncerten i Bønnerup har Kukke Smart Band Hans Søren Møller med som ny trommeslager. Han erstatter Peter Vonsild.

"Hans Søren er fuldt ud kompetent til at styre trommerne, da han har været en del af Kukke Smart Band universet, næsten siden bandet startede. I 80érne var han bandets lydmand bl.a. til Midtfyns Festivalen og til andre store jobs, hvor han leverede professionel PA lyd og han har desuden produceret Kukke Smart Bands første demobånd i Stub Studie i Ørum," fortæller Mogens 'Kukke' Qvist Frandsen.

Hans Søren Møller har endvidere lavet lyd til nogle af de kunstnere, som Kukke Smart Band gerne kopierer. Det gælder Katrina and The Waves og The Commitments.

Hans Søren Møller er i forvejen kendt i lokalområdet. Bopælen i Mastrup gør, at han jævnligt tager et mentalt break på Bønnerup Lystbådehavn.

Publiceret: 05. Juli 2017 11:01
¨

Tilmeld dig vores nyhedsbrev og få de lokale nyheder hver
dag fra Lokalavisen Grenaa

ANNONCER
Se flere
Lokalavisen Grenaa
Seneste
Lokalavisen Grenaa
Mest læste
Lokalavisen Grenaa
112
Politiken
Seneste nyt
Ekstra Bladet
Seneste nyt
Jyllands-Posten
Seneste nyt
ERROR: Macro disqus is missing!