Regionsrådsmedlem Poul Erik Christensen (i midten) modtog sammen Game Hub Scandinavias to projektledere, Mikkel Fledelius Jensen (tv.) fra Erhvervsakademi Dania, og Tove Ingerslev fra Viden Djurs prisen for den bedste offentlige adminstration for iværksætteri ved “Startup Europe Awards”
Regionsrådsmedlem Poul Erik Christensen (i midten) modtog sammen Game Hub Scandinavias to projektledere, Mikkel Fledelius Jensen (tv.) fra Erhvervsakademi Dania, og Tove Ingerslev fra Viden Djurs prisen for den bedste offentlige adminstration for iværksætteri ved “Startup Europe Awards”
Skriv kommentar
Del på Facebook
Del på Twitter
Udskriv
Send e-mail

Danmarks spilhovedstad: Fornem hyldest fra EU til iværksættermiljø

EU-Parlamentet anerkender Grenaa som Danmarks spilhovedstad

  • Game Hub Scandinavia modtog onsdag d. 7 juni prisen to “Best Public Administration for Startups Award” ved StartUp Europe Awards afholdt i Bruxelles
  • Projektet er udviklet med støtte fra Vækstforum i Region Midtjylland og finansieres af midler fra Region Midtjylland samt fra EU-programmet Interreg Öresund-Kattegat-Skagerrak
  • Læs mere om Gamehub Scandinavia her: http://gamehubscandinavia.dk/
  • Læs mere om StartUp Europe Awards her http://startupeuropeawards.com/
  • Game Hub Scandinavia er et fælles nordisk EU-projekt, der løber over tre år. Det gennemføres med Viden Djurs som Lead Partner i samarbejde med Erhvervsakademi Dania, The Animation Workshop, Aalborg Kommune, de tre svenske partnere Gothia Science Park, Högskolan i Skövde og Folkuniversitetet i Skaraborg samt den norske partner Fleksibel Utdanning Norge

Spilmiljøet i Grenaa, som der står Viden Djurs bag, er igen blevet hædret en europæisk pris.

Det nordiske partnerskab Game Hub Scandinavia modtog onsdag ved Startup Europe Awards prisen “Best Public Administration for Startups Award”.

Projektet har med Viden Djurs i spidsen for en række danske og nordiske partnere og med støtte fra Region Midtjylland allerede skabt 40 bæredygtige spil-virksomheder og har mange flere i støbeskeen, inden projektperioden udløber i foråret 2018.

“Uden at blinke tør jeg godt at sige, at vi når at skabe 100 virksomheder i projektet. Vi har den tilgang i partnerskabet, at mens mange snakker om, hvordan vi får skabt modeller for flere iværksættere, så gør vi det bare. Og prisen er jo en anerkendelse af, at vores indsats virker,” siger Tove Ingerslev, afdelingsleder i Viden Djurs.

Internationalt projekt

Game Hub Scandinavia er udviklet med midler fra både EU, Vækstforum og Regionsrådets Uddannelsespulje i Region Midtjylland, og projektet samler partnere fra både iværksætter- og uddannelsesmiljøet.

Dertil kommer tæt samspil med kommuner og uddannelsesinstitutioner i både Danmark, Sverige og Norge samt ikke mindst med EU-systemet.

Spilbranchen oplever lige nu imponerende vækstrater, og der er intet, der tyder på, at denne tendens vil ændre sig.

Spilvirksomhederne i Game Hub Scandinavia bliver etableret og udklækket i inkubations- og vækstmiljøer i Grenaa, Viborg, Göteborg og Skövde med udgangspunkt i erfaringerne fra 10 års indsats i Gothia Science Park i Sverige.

 

Publiceret: 08. Juni 2017 14:37

Tilmeld dig vores nyhedsbrev og få de lokale nyheder hver
dag fra Lokalavisen Grenaa

ANNONCER
Se flere
ERROR: Macro disqus is missing!