Harald Grønlund
Harald Grønlund
Skriv kommentar
Del på Facebook
Del på Twitter
Udskriv
Send e-mail

Debat Norddjurs: ”Gratis” forpagtninger af ”De 2 gaarde” ved den nye omfartsvej

Af Harald Grønlund, løsgænger i Norddjurs Kommunalbestyrelse - kandidat til KV17 for Borgerlisten:

“Jeg tør sætte endog meget på højkant, i forhold til sandheden af ovennævnte udsagn. Da Henrik Holmsted (HH) (Enhedslisten Norddjurs, red.) første gang skrev om De 2 gaarde, var jeg i tvivl, om det kunne være så slemt som anført. Nu sidder jeg med forpagtningsaftalerne, og sandt at sige, HH har kun ”åbnet æsken”. Det er meget værre end jeg troede.

Læs også: Debat Norddjurs: Hvorfor rutter Norddjurs ikke med oplysninger om Omfartsvejen nord om Grenaa?

I dette første læserbrev om ”De 2 gaarde” vil jeg blot belyse mit postulat, ”gratis” forpagtning.

Det drejer sig om godt 100 hektar god landbrugsjord, der er forpagtet ud til en pris på kroner 3.300 pr. hektar med kapiteltakst 137,94. Da kapiteltaksten i 2016 er 101,93 betyder det, at prisen er reguleret ned til kroner 2.409 pr. hektar i 2016.

Dette i sig selv er jo en særdeles lav forpagtningspris, men forpagteren har ikke overdraget

”betalingsrettighederne” (det er normalt ved ejendomshandler at betalingsrettighederne følger gården/jorden da det er adgangsgivende til at modtage støtte fra EU) hvilket indebærer at forpagteren modtager kr 1895 pr HA (2016 støttebeløbet).

Altså kroner 2.409 minus støtte kroner 1.895 giver et nettobeløb kroner 514 pr. hektar. I alt en indtægt til Norddjurs på kroner 51.400 pr. år.

Er der nogen der kan underbyde dette beløb, så kom frisk.

Det bliver værre endnu, for bygningsanlægget stilles også til rådighed for forpagteren vederlagsfrit. (Norddjurs Kommune betaler ejendomsskatter og forsikringer) Da der er udlejes 3 boliger på de 2 forpagtningsaftaler, skal der vist ikke meget huslejeindtægt til, for at regnestykket går i et rundt nul. Er der nogen, der kan anvise 3 boliger i Grenå og opland for en årlig husleje på kroner 51.400, tilsammen?

Regnestykket kan blive meget værre skal jeg lige hilse og sige. Hvis kapiteltaksten falder yderligere, så falder indtægten for forpagtningen yderligere. Hvis kapiteltaksten eksempelvis falder til 80, så vil det betyde, at forpagtningen indbringer kroner 1.881 pr. hektar om året til Norddjurs Kommune. Der er stadig kroner 1.895 i EU-støtte til forpagterne.

Som om det ikke er nok, at forpagteren får jorden ”gratis”, så skal Norddjurs Kommune i fald EU-støtteordningen reduceres eller fjernes fuldt ud kompensere forpagterne for den manglende støtte.

Altså hvis kapiteltaksten falder til 80 og EU-støtteordningen fjernes, skal Norddjurs Kommune betale 1881-1895 = kr 6,- pr. hektar til forpagterne.

Guderne må vide, hvem der er i besiddelse af så fatalt manglende forhandlingsevner på Norddjurs Kommunes vegne. Det er på ingen måde markedsvilkår (kroner 5.000-6.000 pr. hektar er vejledende i området).

På trods af at jeg kan se, hvem der har underskrevet på Norddjurs Kommunes vegne, nægter jeg at tro, vedkommende har gennemført disse famøse forpagtningsaftaler på egen hånd.”

Publiceret: 29. September 2017 15:57

Tilmeld dig vores nyhedsbrev og få de lokale nyheder og
annoncer hver dag fra Lokalavisen Grenaa

Fik du læst
ANNONCER
Se flere