Kommunalvalg 2017
Arkivfoto.
Arkivfoto.
Skriv kommentar
Del på Facebook
Del på Twitter
Udskriv
Send e-mail

Debat Norddjurs: Ikke fair behandling af busselskab og deres chauffører

Af Rolf Dalby, Skippershovedvej 8, 8586 Ørum Djurs:

"Jeg syntes min faglige stolthed som buschauffør igen har fået et hak ned, når jeg læser og ser omtalen i medierne vedr. skolebuskørsel i Norddjurs kommune.

Ja, jeg som forælder vil også for alt i verden være sikker på, at mine børn er i gode hænder, når de bliver sendt med bussen .

Og i 99,9 procent af tilfældene er de det... heldigvis. Men denne historie handler jo ikke om hverken busselskab eller chaufførene.

Det er et sammenfald af mange hændelser. Det største problem er i bund og grund besparelser fra kommune og Midttrafik. Vi ved alle, at man får, hvad man betaler for.

Hverken mere eller mindre. Så for hvert køreplanminut man kan trække fra, er der penge sparet. De gælder ikke kun for skolebusserne men også for regionalbusserne, hvor jeg har kørt en del år efterhånden. Der tages ikke hensyn til bussens størrelse eller vejens forløb - trafikpropper eller vejeret. Nej her gælder det udelukkende om, hvor hurtigt man kan komme fra A - B .

Så kære forældre til børn, der kører med skolebussen:  Ret nu vreden og frustrationen mod kommunen og Midttrafik. Det er dem der efterhånden skærer al kollektiv trafik ind til benene .

Jeg kender mange af de chauffører, der kører med jeres børn og ved, at de gør alt det bedste, de kan, med de muligheder de har for at sikre jeres børn kommer sikkert og rettidigt frem.

Jeg ville aldrig selv være bange for at sende mine børn med dem. Jeg har selv tidligere været ansat hos Herning Bilen og ved, at man ikke her går på kompromis med sikkerhed og heller ej med chauffører, der ikke er egnede til dette job.

Jeg har set flere blive afskediget, fordi de ikke levede op til de krav om service, som kunderne forventer af selskabet.

Så giv dem nu en fair chance for at komme i gang - både chauffører og vognmand. Skoleåret er lige startet, og de har trods alt haft hårde odds imod sig med selv at finde ud af, hvordan det før er blevet kørt. Jeg ved, de alle gør, hvad de kan for at få det til at fungeree.

Så kære forældre

To ting til: Husk der er kommunalvalg i år, så alle kommunalpolitikkere vil gøre ALT for at sende ansvaret væk fra dem selv.

Måske er det denne gang, vi skal sætte vores kryds ved dem, der virkelig vil gøre noget for bedre og mere sikker bustrafik i Norddjurs. Og så til sidst - det er også os som forældre, der har et ansvar for at lære vores børn at sidde sikkert i en bus.

Tror det er de færreste, der kan sætte sig ind i, hvor krævende det er både at køre et stort køretøj og samtidigt holde øje med hver enkelt barn i bussen. Og der kan være mange. Er der sele på det sæde, man har sat sig, så skal denne anvendes.

Jeg håber, at I med mit indlæg vil se sagen fra en anden side og vende blikket mod dem, der virkelig kan gøre noget ved dette.

På forhånd tak."

Publiceret: 08. September 2017 13:45

Tilmeld dig vores nyhedsbrev og få de lokale nyheder og
annoncer hver dag fra Lokalavisen Grenaa

ANNONCER
Se flere