Claus Wistoft. Foto: Anne Steen
Claus Wistoft. Foto: Anne Steen
Skriv kommentar
Del på Facebook
Del på Twitter
Udskriv
Send e-mail

Debat Syddjurs: Svar til Ann-Dorthe Petersen - jeg er selvfølgelig ikke ude i vennetjenester

Af Claus Wistoft (V), borgmester i Syddjurs Kommune:

"Kære Anne Dorthe Petersen 

Tak for dit indlæg vedr evt kommende sommerhusområde ved Begtrup Vig. 

Læs også: Debat Syddjurs: Hvorfor plastre et område ved Eg til med 100 sommerhuse?

Du sammenholder muligheden for sommerhuse med tidligere afslag på ombygninger af nedlagte landbrug, hvilket må være foregået efter den gamle planlov, idet den nye planlov giver markant flere anvendelsesmuligheder på nedlagte landbrug, hvorfor jeg kan råde de pågældende til at søge igen. 

Det er også vigtigt at forstå, at kommunen ikke er aktør i bygning af eventuelle sommerhuse, byrådet kan , hvis ministeriet godkender udlægge rammen, hvorefter det er op til markedet at udbygge heri. 

Man kan jo altid rejse spørgsmål ved om ansøgningsgrundlaget er godt nok, det mener jeg nu det er, og jeg er glad fo,r at du anerkender byrådets medansvar for at skabe bæredygtig vækst og udvikling. 

Er jeg ude i vennetjenester, nej, selvfølgelig er jeg ikke det, det er jo ikke mig der personligt har lavet dette forslag, det har forvaltningen efter dialog og henvendelse fra forskellige lodsejere, og byrådet afgør, hvad den endelige ansøgning skal indeholde, og ingen borger eller familie i Syddjurs skal vel "handicappes" af kende den siddende borgmester.

Jeg tror bestemt heller ikke, nogen i byrådet tror på, at vi får lov at udlægge planrammer til 500 nye sommerhuse, men da markedet efterspørger nye grunde,  skal vi som byråd selvfølgelig gå efter muligheden."

Publiceret: 03. Oktober 2017 22:24

Tilmeld dig vores nyhedsbrev og få de lokale nyheder og
annoncer hver dag fra Lokalavisen Grenaa

ANNONCER
Se flere