Rutinerede Michael Jensen er netop vendt tilbage til Nøragers hold efter et halvt år som udsendt MP'er i Afghanistan. Et rødt kort mod Langå sender ham nu i straffeboksen i de tre næste kampe. Foto: Lars Norman Thomsen
Rutinerede Michael Jensen er netop vendt tilbage til Nøragers hold efter et halvt år som udsendt MP'er i Afghanistan. Et rødt kort mod Langå sender ham nu i straffeboksen i de tre næste kampe. Foto: Lars Norman Thomsen
Skriv kommentar
Del på Facebook
Del på Twitter
Udskriv
Send e-mail

Djurslands Bank og Lokalavisen Ligaen: To mål af Daniel Sortkjær sikrede Nørager et point

Michael Jensen brokkede sig til et rødt kort før pausen, da Nørager hjemme skuffende måtte nøjes med 2-2 mod Langå. Det røde kort resulterer i tre spilledages karantæne

Store præmier på spil

'Djurslands Bank og Lokalavisen Ligaen' er navnet på den Serie 2-række, hvor holdene er: Grenaa, Aastrup-Hammelev, Vivild og Nørager fra Norddjurs Kommune, Hadsten fra Favrskov Kommune og Langå, Hornbæk, Randers Freja fra Randers Kommune.

Djurslands Bank stiller de deltagende hold følgende præmier i udsigt:

5.000 kr. til vinderen af ligaen

2.500 kr. til det hold med topscoreren

2.500 til det hold hvor turneringens profilspiller

Lokalavisen følger op med forskræp, reportager og kampreferater fra hovedparten af kampene.

Følg med løbende på norddjurs.lokalavisen.dk

Cheftræner i Nørager Ole Kjær var en skuffet mand lørdag eftermiddag på Nørager Stadion efter 2-2 opgøret mod Langå.

Mest over, at Nørager efter 35 minutters blev reduceret til ti mand, fordi tilbagevendte Michael Jensen brokkede sig til et rødt kort.

"Skuffende at så rutineret en spiller svækker sit hold på denne måde, for det kom selvfølgelig til at koste," siger Ole Kjær.

På daværende tidspunkt førte gæsterne 1-0 på en scoring midtvejs i de første 45 minutter. En scoring, der lignede et målmandsdrop af Nøragers ellers hyperstabile Jesper Bredahl.

"I pausen sagde jeg til spillerne, at der nok ville komme en kompensationsdom til os fra dommeren, fordi han havde givet Michael Jensen det røde kort," siger Ole Kjær.

Cheftræneren troede på dette tidspunkt fortsat på point, selvom hjemmeholdet var en mand i undertal 

 

 

 

Daniel Sortkjærs halvleg

Ole Kjær fik ret i sine forudsigelser.

Ikke blot en, men to Langå spillere røg ud med gult kort ind i anden halvleg, og så var Nørager pludselig i overtal.

Det udnyttede Daniel Sortkjær, en af Nøragers bedste i opgøret, til at udligne til 1-1.

Nøragers forsvar sov senere i en ufarlig situation, hvor en gæstende spiller uhindret fik lov til at stige til vejrs og pande læderbolden i nettet.

"Han var omgivet af fem af vores, der stod passive og kiggede på," fortæller Ole Kjær.

Efter små 80 minutter blev hjemmeholdets indskiftede Rasmus Bang Rasmussen nedlagt i det kriminelle felt.

Straffesparket udnyttede Daniel Sortkjær sikkert.

Slutfacit 2-2 gør, at Nørager efter fem spillerunder fortsat hænger fast i bundmiljøet i Serie 2 med blot fire point.

"Nu har vi Hadsten ude og Randers Freja hjemme i de to næste kampe. De bliver afgørende for vores muligheder for at forbedre vores situation," siger Ole Kjær.

"Selv om jeg stopper i Nørager efter sidste kamp er spillet i efteråret, vil jeg gøre alt og mere til for at kunne aflevere Nørager i Serie 2."

Hård dom

Nøragers Michael Jensen kan se frem til tre kampe i straffeboksen. Så hårdt har DBU Jyllands Disciplinærudvalg takseret midtbanespillerens handlinger i opgøret mod Langå, der førte til, at dommeren udviste ham med direkte rødt kort.

Michael Jensens tvillingbror Lasse Jensen sad ude med en skade mod Langå, og det er endnu uafklaret, hvornår han er klar igen.

Stopperen Mark Thomassen er ikke til rådighed resten af efteråret.

Thomassen blev gift lørdag efter kampe og drager nu til Spanien sammen med sin viv for at studere.

Derfor skal Ole Kjær i tænkeboks, før han beslutter sig for truppen til opgøret mod Hadsten.

"Vi har en række unge spillere, der gerne vil det. De mangler selvfølgelig rutine, men får de opbakning, er jeg sikker på, at de vil løfte deres spil," siger Ole Kjær.

 

Publiceret: 04. September 2017 21:44

Tilmeld dig vores nyhedsbrev og få de lokale nyheder og
annoncer hver dag fra Lokalavisen Grenaa

Fik du læst
ANNONCER
Se flere
Politiken
Seneste nyt
Ekstra Bladet
Seneste nyt
Jyllands-Posten
Seneste nyt