Sonja Salminen som 7-årig (yderst th.)(sammen med lederen af gruppen af unge mænd fra Malawi
Sonja Salminen som 7-årig (yderst th.)(sammen med lederen af gruppen af unge mænd fra Malawi
Skriv kommentar
Del på Facebook
Del på Twitter
Udskriv
Send e-mail

Efterlysning: I marts 1966 ankom 13 unge mænd fra Malawi til Kolind ...

Sonja Salminen, mag.art. i etnografi og socialantropologi og med en fortid i Kolind, søger oplysninger om Danmarks måske første U-landsprojekt, der startede i Kolind

I marts 1966 ankom 13 unge mænd fra Malawi til Kolind på foranledning af overlærer Børge Halvgaard, som havde arrangeret et kursus på den daværende Kolind Specialarbejderskole, der havde til huse, hvor en gren af Syddjurs Ungdomsskole nu holder til.

De unge mænd skulle rejse tilbage til Malawi med ny viden og tre instruktører. De skulle nemlige være pionerer og bygge en ny skole i Malawi.

“Det skete også, men hvad er der sket siden,” spørger Sonja Salminen, mag.art. etnografi og socialantropologi. Hun har selv en fortid i Kolind og var en lille pige på 7 i 1965.

“Jeg vil gerne fortælle historien om deres ophold i Kolind og deres returrejse til Malawi,” siger hun.

“Men historien kan jeg ikke fortælle alene, så derfor søger jeg efter personer, som vil hjælpe mig. Jeg har allerede oprettet en gruppe på Facebook, hvor vi kan lægge lidt billeder ind og diskutere gamle minder. Min plan er at lave en film om besøget, som vist nok er Danmarks første egentlige bistandsprojekt.”

De 13 unge mænd fra Malawi foran Specialarbejderskolen sammen danske undervisere
De 13 unge mænd fra Malawi foran Specialarbejderskolen sammen danske undervisere

Hvem var Børge Halvgaard?

Børge Halvgaard, der var bagmand til projektet, blev lærer i 1946 og var frem til 1954 ansat ved Odense Kommunale Skolevæsen og underviste samtidig ved Teknisk Skole og Odense Handelsskole.

Derefter flyttede han til Ebdrup, da han fik job på Kolind Centralskole.

Børge Halvgaard var 1962-74 medlem af først Kolind-Ebdrup-Skarresø Sogneråd og siden kommunalbestyrelsen i Midtdjurs Kommune.

Han var valgt for Socialdemokratiet, men skiftede til Fremskridtspartiet, da det blev stiftet 22. august 1972 i Restaurant Grøsten i Tivoli.

1973-84 repræsenterede han Fremskridtspartiet i Folketinget og var blandt andet formand for landbrugsudvalget og medlem af Nordisk Råd.

Notits fra avisen om Børge Halvgaards besøg i Malawi
Notits fra avisen om Børge Halvgaards besøg i Malawi
Publiceret: 15. Marts 2017 13:19

Tilmeld dig vores nyhedsbrev og få de lokale nyheder hver
dag fra Lokalavisen Grenaa

Fik du læst
ANNONCER
Se flere
ERROR: Macro disqus is missing!