Troels Kjær Pedersen glæder sig til et nyt arbejdsliv, hvor han er sin egen herre. TKT = Troels Kjær Total siger noget om, at han er klar til det meste, når det gælder håndværk. Foto: Lars Norman Thomsen
Troels Kjær Pedersen glæder sig til et nyt arbejdsliv, hvor han er sin egen herre. TKT = Troels Kjær Total siger noget om, at han er klar til det meste, når det gælder håndværk. Foto: Lars Norman Thomsen
Skriv kommentar
Del på Facebook
Del på Twitter
Udskriv
Send e-mail

Erhvervsliv: Bygningssnedkeren er blevet sin egen formand

38 årige Troels Kjær Pedersen har realiseret en gammel drøm om at gå selv

TKT Byg & Service ApS står der på den sorte arbejdsbils sider. Ryomgård drengen Troels Kjær Pedersen, 38, er simpelthen sprunget ud i det.

“Jeg er blevet min egen formand,” som han udtrykker det med et grin. Uddannet bygningssnedker og med erfaring fra flere store og små byggevirksomheder på Djursland plus jobs som taxachauffør og sælger, har han allerede prøvet sit.

På et tidspunkt fik han et piskesmæld i nakke-/rygregionen, så han i en længere periode måtte arbejde som fleksjobber på nedsat tid.

Nu føler han sig imidlertid igen fit for fight, i fin form, og derfor har han turdet startet egen virksomhed.

Store og små opgaver

Troels Kjær Pedersen tænker sin virksomhed bredt:

“Jeg tilbyder at lave alle slags håndværkeropgaver, hvad enten det er rene tømreropgaver, lægge klinker eller opgaver i haven.”

Det afsluttende T i firmanavnet står for TOTAL og skal illustrere, at han er klar på næsten alt.

“Jeg laver selvfølgelig ikke vand, el og kloak, som vi siger i fagsproget, men ellers alt andet. Mit håndelag fejler ikke noget,” griner han.

Han er allerede i gang med de første opgaver, og de er både lokale og udenbys.

Troels Kjær Pedersen understreger, at han løser både små og store opgaver.

Publiceret: 07. Februar 2018 22:25

Tilmeld dig vores nyhedsbrev og få de lokale nyheder og
annoncer hver dag fra Grenaa Bladet

Politiken
Seneste nyt
Ekstra Bladet
Seneste nyt
Jyllands-Posten
Seneste nyt