Syddjurs Kommune og Business Region Aarhus går nu sammen om at oprette kontorfællesskab på Nørreport 2 i Ebeltoft
Syddjurs Kommune og Business Region Aarhus går nu sammen om at oprette kontorfællesskab på Nørreport 2 i Ebeltoft
Skriv kommentar
Del på Facebook
Del på Twitter
Udskriv
Send e-mail

Erhvervsliv: Nyt kontorfællesskab skal blomstre op i Ebeltoft

Syddjurs Kommune og Business Region Aarhus går sammen om at etablere lokalt kontorfællesskab i Ebeltoft

Af Janni Kehlet Nielsen

Der skal skabes et fagligt og socialt miljø for både selvstændige og lønmodtagere i Ebeltoft, hvor der kan samarbejdes under samme tag og gives inspiration og sparring.

Det mener man i Syddjurs Kommune og Business Region Aarhus, som derfor er gået sammen om at oprette et nyt kontorfællesskab på Nørreport 2 i Ebeltoft, som startes op i løbet af sommeren.

“Formålet er at reducere behovet for pendling for Business Region Aarhus vedkommende. I Syddjurs Kommune er der flere formål, blandt andet at sætte fokus på, at man sagtens kan bosætte sig i landdistriker og være lønmodtager i en anden kommune. Vi vil også gerne skabe et attraktivt erhvervsklima uden for de større byer og sætte fokus på Ebeltoft som sted, der er attraktivt for både selvstændige og lønmodtagere,” forklarer Bine Boldsen, der er erhvervskonsulent i Syddjurs Kommune under Team Erhverv og Vækst.

Udsigt over Ebeltoft Vig, adgang til internet, mødelokale, køkkenfaciliteter og gratis parkering er nogle af de goder, som kommunen og Business Region Aarhus håber på, kan tiltrække lokale erhvervsaktive både i form af lønmodtagere og selvstændige til det nye kontorfællesskab.

Pendlende lønmodtagere og selvstændige

“Vores målgruppe er pendlende lønmodtagere og selvstændige. Vi tænker det som en styrke, at vi får forskellige faglige profiler ind. Det kan give både sparring og inspiration, og man kan drage nytte af hinandens netværk i kontorfællesskabet,” siger Bine Boldsen.

Lignende projekteter er før forsøgt i andre byer, også på Djursland blandt andet i Mørke og Knebel. Det er meningen, at det nye kontorfællesskab i Ebeltoft skal køre som forsøg i et år, hvorefter man vil evaluere projektet.

Foreløbigt er der seks kontorpladser møbleret i lokalerne, og der bliver en brugerbetaling for at have plads i kontorfællesskabet, men den er endnu ikke beregnet.

“Er det bragende succes, må vi tage den derfra. Måske vil nogen ikke være der alle ugens dage, og på den måde er der plads til flere. Vi skal også finde ud af, hvad det er, brugerne efterspørger til sådan et sted,” siger Bine Boldsen.

Business Region Aarhus vil bruge projektet i Ebeltoft til at hente erfaringer med henblik på at vurdere, om det kan være interessant at iværksætte kontorfællesskaber på samme måde i andre kommuner.

Publiceret: 10. Maj 2017 13:47

Tilmeld dig vores nyhedsbrev og få de lokale nyheder hver
dag fra Lokalavisen Grenaa

Fik du læst
ANNONCER
Se flere
Politiken
Seneste nyt
Ekstra Bladet
Seneste nyt
Jyllands-Posten
Seneste nyt
ERROR: Macro disqus is missing!