Hans Mogensen (bagerst i civil) sammen med børnene og lederne på DBU’s fodboldskole i Ryomgård. Foto: Martin Schultz
Hans Mogensen (bagerst i civil) sammen med børnene og lederne på DBU’s fodboldskole i Ryomgård. Foto: Martin Schultz
Skriv kommentar
Del på Facebook
Del på Twitter
Udskriv
Send e-mail

Fodboldskolejubilæum: Fik en EM-trøje som tak

DBU Jylland hædrede IF Midtdjurs for at have holdt fodboldskoler gennem 25 år

En ægte EM-jubilæumstrøje i anledning af at det er 25 år siden, at Danmark vandt EM i fodbold i Sverige.

Men det er også 25 år siden, at IF Midtdjurs for første gang var vært for DBU Fodboldskole, og derfor var bestyrelsesmedlem i DBU Jylland, den 'gamle” Randers Freja forstopper Hans Mogensen fra Kristrup kommet til Ryomgård i tirsdags for at overrække Fodboldskolen en trøje.

“Tak fordi I hvert år gennem 25 år har stillet op og arrangeret en fantastisk uge for vores børn og fremtidige fodboldtalenter,” sagde Hans Mogensen henvendt til fodboldskolens frivillige ledere med Mickey Nørgaard i spidsen.

“Der går en lige linje fra fodboldspillernes opvækst og deres mulighed for at triumfere i landsholdstrøjen ligesom vores drenge gjorde det i 1992,” sagde Hans Mogensen.

Et smukt symbol

Næsten 90 børn mellem 7 og 14 år deltog i år i DBU's fodboldskole i Ryomgård i den første uge i skolernes sommerferie. De fik en EM 92 lektion af Hans Mogensen og kan nu beundre EM-trøjen i klubhuset i Ryomgård.

“Trøjen er et smukt symbol på, hvordan EM triumfen ikke havde været muligt uden engagerede mennesker og det arbejde, der bliver ydet for vores spillere rundt i landet,” sagde Hans Mogensen fra DBU.

Publiceret: 05. Juli 2017 14:33

Tilmeld dig vores nyhedsbrev og få de lokale nyheder hver
dag fra Lokalavisen Grenaa

ANNONCER
Se flere
ERROR: Macro disqus is missing!