Det imponerende kranie fra en 4000-5000 år gammel urokse er nu kommet hjem og kan ses i “Flytteudstillingen” på “Det Grønne Museum” sammen med andre udvalgte effekter fra samlingerne på Jagt- og Skovbrugsmuseet. Foto: “Det Grønne Museum”.
Det imponerende kranie fra en 4000-5000 år gammel urokse er nu kommet hjem og kan ses i “Flytteudstillingen” på “Det Grønne Museum” sammen med andre udvalgte effekter fra samlingerne på Jagt- og Skovbrugsmuseet. Foto: “Det Grønne Museum”.
Skriv kommentar
Del på Facebook
Del på Twitter
Udskriv
Send e-mail

Fortid: Urokse tilbage i Auning Fundet i mose i 1942

Udstilles nu på “Det Grønne Museum” på Gl. Estrup sammen med andre effekter fra Jagt- og Skovbrugsmuseet i Hørsholm.

Af John Pedersen

Kraniet af uroksen blev fundet i tørvemosen ved Lykkegården i Auning i sommeren 1942.

Efter at være analyseret og tidsfæstet til at være 4000 til 5000 år gammelt,blev kraniet overdraget til Jagt- og Skovbrugsmuseet i Hørsholm.

Kraniet er nu en del af “Flytteudstillingen på “Det Grønne Museum” efter museums-fusionen med Dansk Landbrugsmuseum på Gl. Estrup.

Alderen er mellem 4000 og 5000 år. Fundet blev gjort i en mose ved Auning i sommeren 1942. I mere end 70 år har opholdsstedet været Jagt- og Skovbrugsmuseet i Hørsholm. Nu er ringen sluttet og hovedpersonen i denne fortælling er tilbage på Djursland og er flyttet ind på Gl. Estrup.

Det hele handler om det meterlange kranie fra en urokse, som indgår i “flytteudstillingen” på “Det Grønne Museum”, der omfatter en del af samlingerne fra Jagt- og Skovbrugsmuseet, som i dag er fusioneret med det tidligere Dansk Landbrugsmuseum.

Fundet ved Lykkegården

Kraniet blev fundet af Kristian Køhler Kristensen og P. Simonsen under gravning af tørv på arealer, der hørte til Lykkegården, som ligger lige syd for Auning på vejen mod Hornslet og tæt på den tidligere LYPI-pillefabrik, som i dag huser grovvarefirmaet Hedegård.

Fundet blev beskrevet i detaljer i årsskriftet 1980 fra Lokalhistorisk Forening for Sønderhald Kommune.

Artiklens forfatter, husmoder Rigmor Hansen fra Auning, fortalte blandt andet, at en undersøgelse af kraniet på universitetets zoologiske museum viste, at kraniet måtte være mellem 4000 og 5000 år gammelt og fra den tid, der betegnes som ege- og asketid.

Med til at tidsfæste kraniet var en tørveklump, der faldt ud af kraniet. En pollenprøve gav ud fra bladrester udslag på lind, elm, ligesom der blev fundet rester af ask.

Wallin Feder udpeger her stedet, hvor det spektakulære fund blev gjort i sommeren 1942. I dag ligger området hen som herlige enge med et rigt dyreliv. Dog ingen urokser. Men til gengæld en flok sort-hvide kreaturer.
Wallin Feder udpeger her stedet, hvor det spektakulære fund blev gjort i sommeren 1942. I dag ligger området hen som herlige enge med et rigt dyreliv. Dog ingen urokser. Men til gengæld en flok sort-hvide kreaturer.

Uddøde i 1672

Uroksen var et stort dyr, omkring tre meter lang og to meter høj.

Den blev på sin tid betragtet som et af de stolteste pattedyr, der levede i de tætte og mørke fyrreskove.

Som flere andre meget store pattedyr levede uroksen på lånt tid, men enkelte eksemplarer levede dog op til det 17. århundrede. Den sidste urokse menes at være død i Polen i 1672. Den levede imidlertid ikke i vild tilstand men i en dyrepark under opsyn og kontrol.

Alderen er anslået til mellem 4000 og 5000 år. Størrelsen på et af de dengang største pattedyr til tre meter i længden og to meter i højden.
Alderen er anslået til mellem 4000 og 5000 år. Størrelsen på et af de dengang største pattedyr til tre meter i længden og to meter i højden.

Jagten på “det sorte guld”

Ved hjælp af en af områdets mest kyndige udi lokalhistorien, Wallin Feder, er det lykkedes at finde frem til stedet, hvor kraniet blev fundet.

Og når det drejer som om begivenheder, der knytter sig til Lykkegården så er Wallin nærmest på hjemmebane.

I 1947 flyttede han nemlig som otte-årig med sine forældre ind på Lykkegården, hvor hans far Sigfred Feder fik jobbet som forvalter på en fabrik, der efter krigen begyndte af fremstille briketter af tørvene fra mosen.

Beretningen om “det sorte guld”, der i årtier blev gravet op af mulden på enorme arealer var af utrolig stor betydning for hele områdets erhvervsmæssige udvikling og fortjener et kapitel helt for sig selv.

Wallin husker, at han fik fortalt, at de to mænd - Køhler Kristensen og Simonsen - der gjorde fundet,vist nok fik tilkaldt byens degn, lærer Nielsen. “Om han så har været med til at få kraniet til nærmere undersøgelser, det ved jeg ikke. Men jeg blev så glad, da jeg helt tilfældigt fik kig på det ude på udstillingen. Og så skyndte jeg mig ellers hjem for at finde artiklen fra det lokalhistoriske årsskrift”.

Findestedet i Tørvemosen

Og så er Wallin ellers guide på en rundtur ud til stedet, hvor urokse-kraniet blev fundet.

“Min far viste mig, at det var der nede, at de gjorde fundet”, fortæller Wallin mens han peger ud over findestedet, der dengang var mose men i dag ligger hen som et skønt naturområde med masser af dyreliv.

Dog ingen urokser. Men i baggrunden ses en lille flok sort-hvide kreaturer.

Og da den nu uddøde urokse må betragtes som stamfader til det danske tamkvæg, kan man måske snige sig til at mene, at her sluttes ringen.

Fortid og nutid mødes.

Publiceret: 19. August 2017 10:00

Tilmeld dig vores nyhedsbrev og få de lokale nyheder hver
dag fra Lokalavisen Grenaa

Bøger
ANNONCER
Se flere