2018-udgaven af VSK Aarhus’ årlige Elite Cup finder sted ved Rønde Idrætscenter. Kolind-Midtdjurs har sine U14 Piger i Liga-1-rækken med
2018-udgaven af VSK Aarhus’ årlige Elite Cup finder sted ved Rønde Idrætscenter. Kolind-Midtdjurs har sine U14 Piger i Liga-1-rækken med
Skriv kommentar
Del på Facebook
Del på Twitter
Udskriv
Send e-mail

Girl power: Oplev toppen af poppen i dansk pigefodbold i Rønde

Den årlige Elite Cup for elitepiger kommer til Djursland i weekenden

Kom og oplev fremtidens Pernille Harder og Nadia Nadim, når VSK Aarhus holder det årlige Elite Cup for Danmarks dygtigste fodboldpiger i Rønde.

Det er tredje gang, at VSK Aarhus afholder sit elitestævne. I år afvikles stævnet altså ved Rønde Idrætscenter på Skrejrupvej 9B i den første weekend i februar - 2.-4. februar.

16 hold og 350 deltagere er med fra fredag eftermiddag, hvor stævnet starter med et lokalbrag mellem Kolind/Midtdjurs og VSK/HEI i U14-rækken.

Elite fra hele landet

Finalerne afvikles søndag eftermiddag, hvor vinderne i de tre årgange kåres, og får overrakt førstepræmien på 2.500 kroner af tidligere landsholdsspiller Nanna Johansen.

Det er prominente klubber inden for kvindefodbold, der deltager i stævnet i Rønde. Sidste års vindere af 3F Ligaen, Brøndby, og de evige rivaler fra Fortuna Hjørring har sendt ungdomshold til Rønde, hvor de skal dyste mod eliteklubber fra hele landet.

For storsatsende FC Nordsjælland er der tale om debut for klubben på pigesiden, når klubbens U16-hold stiller op til stævne for allerførste gang.

Vokser år for år

“Vi er stolte og ydmyge over de klubber, vi kan byde velkommen til 2018-udgaven af VSK Aarhus Elite Cup,” siger stævnechef Niels Henrik Wulf, der forventer en spændende weekend med masser af seværdig fodbold.

VSK Aarhus Elite Cup er vokset år for år, og det kræver mange frivillige, når så mange fodboldpiger og ledere skal vartes op gennem en hel weekend.

Forældre bakker op

“Vi bruger mange kræfter i klubben på at afvikle VSK Aarhus Elite Cup og uden opbakning fra omkring 75 forældre, er det ikke muligt at gennemføre stævnet,” siger Niels Henrik Wulf.

“I 2018, hvor Aarhus er Europæisk Frivillighovedstad, er det dejligt at mærke, at klubbens forældre bakker så talstærkt op og lever op til klubbens motto: Ved Samlet Kraft,” slutter Niels Henrik Wulf.

Publiceret: 01. Februar 2018 10:54

Tilmeld dig vores nyhedsbrev og få de lokale nyheder og
annoncer hver dag fra Grenaa Bladet

Politiken
Seneste nyt
Ekstra Bladet
Seneste nyt
Jyllands-Posten
Seneste nyt