De små fodboldben kommer i aktion til stævnet på Grenaa Stadion.
De små fodboldben kommer i aktion til stævnet på Grenaa Stadion.
Skriv kommentar
Del på Facebook
Del på Twitter
Udskriv
Send e-mail

Grenaa: Små fodboldben i aktion

Grenaa Stadion lægger græs til Jyske 3-bold stævne, hvor alle kommer på podiet og mål ikke tæller

Af Søren Andersen

Flere end 500 fodboldglade børn mellem 4 og 10 år mødes lørdag 2. september på Grenaa Stadion for at have det seriøst sjovt. Verdens sjoveste fodboldstævne, Jyske 3-bold, kommer til byen.

Foruden en masse god fodbold på de små baner med bander vil der være konstante jubelråb, heppende familier og en masse sjov for søskende og forældre.

Det skal opleves. Og i Grenaa IF's fodboldafdeling håber man mange har lyst til at kigge forbi til en dag fuld af rendyrket boldglæde – men også til en dag med masser af gode historier og gode billeder.

Det er en dag, hvor man fejrer glæden ved at spille fodbold – blandt andet symboliseret ved, at alle børnene kommer på podiet og får overrakt guldmedaljer. Og det er en dag, hvor succesen måles på antallet af glade ansigter, ikke antallet af mål.

Efter 12 år bliver årets Jyske 3-bold den sidste sæson med Jyske Bank på sidelinjen. I løbet af de 12 år har Jyske 3-bold vundet flere græsrodspriser i UEFA-regi, og Jyske 3-bold er blevet standarden for den måde, der spilles børnefodbold i hele Danmark.

DBU overvejer i øjeblikket, hvordan konceptet skal fortsætte i et nyt format.

Publiceret: 22. August 2017 07:00

Tilmeld dig vores nyhedsbrev og få de lokale nyheder hver
dag fra Lokalavisen Grenaa

Bøger
ANNONCER
Se flere