SF's Mads Nikolajsen, Norddjurs Kommunalbestyrelse, går nu sammen partifællerne Kirstine Bille, Syddjurs, og Ulla Holm, Samsø, til EU for at få stoppet havdambrug på havet. Arkivfoto
SF's Mads Nikolajsen, Norddjurs Kommunalbestyrelse, går nu sammen partifællerne Kirstine Bille, Syddjurs, og Ulla Holm, Samsø, til EU for at få stoppet havdambrug på havet. Arkivfoto
Skriv kommentar
Del på Facebook
Del på Twitter
Udskriv
Send e-mail

Havbrug: Lokale SF’ere kæmper nu kampen i EU

Mads Nikolajsen og Kirstine Bille går til det europæiske borgerklageudvalg Petition i kampen mod havdambrug

Kort info om Petition:

  • PETI er Parlamentets borgerklageudvalg, og udvalgets sæder er forholdsmæssigt fordelt. Udvalget er politisk og kan ikke træffe afgørelser som sådan. De muligheder der overordnet set findes er at anmode medlemslandet om at fremkomme med en udtalelse om en problemstillingen i klagen (medlemslandene er dog ikke forpligtet til at svare udvalget) 
  • Udvalget kan også spørge Kommissionen, som medlemslandene derimod er forpligtet til at svare. Kommissionen har tre måneder til at svare udvalget. Når udvalget så modtager svaret, tager udvalget stilling til, hvad der skal ske i sagen, som oftest om klagerne skal komme til et udvalgsmøde og fremføre deres sag med tilstedeværelse af Kommissionen
  • Udvalgsmøderne afholdes cirka en gang om måneden. Lige inden udvalgsmøderne afholdes der koordinatormøde. Hver gruppe har udpeget en koordinator. Margrete Auken er de Grønnes koordinator. Det er på disse møder, mange beslutninger træffes. 
  • Der vil blive anmodet om 'urgency procedure'. Med en 'urgency procedure' vil det være muligt at få en hurtig beslutning om klagens “admissibility”, og dermed også træffe beslutning om at bede Kommissionen om en udtalelse i sagen

Protestaktionerne på Djursland mod havdambrug er ikke forbi. Sammen med SF-byrådskollegerne Kirstine Bille, Syddjurs og Ulla Holm, Samsø har Mads Nikolajsen, medlem af Norddjurs Kommunalbestyrelse, sendt en borgerklagesag til Europa Parlamentets borgerklageudvalg, Petition, fordi den ny danske lov om havdambrug strider mod EU´s regler for havmiljøet efter SF-trekløverets opfattelse.

”EU skal slå alarm over for Danmark. Det kan ikke være rigtigt, at den danske regering og et flertal i folketinget kan få lov at køre henover EU's havstrategidirektiv til skade for fiskeriet og turismen i området. Hvad er meningen,” spørger Mads Nikolajsen.

Han er fortørnet over, at et folketingsflertal har tilladt havdambrug i Kattegat, som efter Mads Nikolajsens og partifællernes mening i strid med EU´s lovgivning.

Lovforslaget, der går under den tekniske overskrift, Lov 111, blev vedtaget i Folketinget med 81 stemmer for forslaget (S, DF, V, LA, KF) og 22 stemmer imod forslaget (EL, ALT, RV, SF).

Efter Mads Nikolajsens opfattelse respekterer Lov 111 ikke EU´s regler for havmiljøet. EU´s direktiv for havstrategi og EU´s vandrammedirektiv er ikke fulgt.

“Lov 111 har opfundet et fiktivt begreb, ”miljømæssigt råderum”, som ikke findes i EU-lovgivningen – ikke findes i virkelighedens Kattegat og ikke findes i naturvidenskaben. Det fiktive råderum skal så begrunde tilladelse til havdambrug uden den mindste rensning,” lyder det fra Mads Nikolajsen.

Han ønsker ligesom resten af SF, at fiskeopdræt skal foregå på land, hvor vandet kan behandles eller recirkuleres.

Opbakning fra Auken

Margrete Auken, der er valgt ind i den grønne gruppe i Europa Parlamentet for SF, støtter klage-initiativet.

”At få den danske miljøminister til at passe på miljø og natur er nærmest håbløst. Heldigvis har vi EU- lovgivningen til at beskytte os, og Europa Parlamentets Borgerklageudvalg er et oplagt sted at tage sådan en sag op og få mobiliseret EU-Kommissionen - helst inden det er gået galt. Borgerklageudvalget er det borgernære udvalg, der arbejder fuld åbenhed, og det har tit kunnet sætte skub i Kommissionen”, siger Margrete Auken, SF's medlem af Europa Parlamentet.

Mads Nikolajsen oplyser, at klage-initiativet også bakkes op af Landsforeningen Levende Hav, der desuden vil tage det op i paraplyorganisationen Seas at Risk.

Levende Hav, der har Knud Andersen. Glesborg, som formand, arbejder “for en bevarelse af havets økosystem og det marine landskab,” plus “til fordel for et mere bæredygtigt og naturskånsomt fiskeri.”

Publiceret: 09. Juni 2017 20:23
¨

Tilmeld dig vores nyhedsbrev og få de lokale nyheder hver
dag fra Lokalavisen Grenaa

ANNONCER
Se flere