e-Sport kommer fra næste skoleår på skoleskemaet hos VID Gymnasier i Rønde. Arkivfoto
e-Sport kommer fra næste skoleår på skoleskemaet hos VID Gymnasier i Rønde. Arkivfoto
Skriv kommentar
Del på Facebook
Del på Twitter
Udskriv
Send e-mail

HHX Rønde: Interessen for gaming og e-sport ruller derud af

VID Gymnasier supplerer fra næste skoleår sine sportslinjer med ‘Electronic Sport’ - eSport

eSport, professionelle konkurrencer i computerspil, buldrer frem over isen og er vokset voldsomt i popularitet siden årtusindskiftet over hele verden. Det samme i Danmark, hvor Danske CounterStrike hold som Astralis og FCK/North er i verdenseliten. I forhold til medlemmer er eSport blandt de hurtigst voksende sportsgrene herhjemme.

På Djursland har sporten også fået fodfæste med store valgfagshold på skolerne i både Hornslet og Rønde og en decideret elitelinje på Femmøller Efterskole.

“Mange af disse folkeskoleelever vil efter endt afgangsprøve lede efter et sted, hvor de fortsat kan dyrke deres passion for eSport samtidig med, at de tager en gymnasial uddannelse.

Det er for at tilgodese denne gruppe, at VID Gymnasier Rønde fra skoleåret 2018 tager eSport med i programmet,” siger innovationschef Søren Hoffmann Hansen, Viden Djurs, der driver VID gymnasier i Rønde. Her har man i forvejen stort fokus på sport med linjer inden for fodbold, håndbold og almen idræt. Ligesom på de tre linjer vil der være træning to gange om ugen for de, der tilmelder sig eSport.

Begge gange med eksterne instruktører med erfaring fra livet som professionelle eSportsudøvere, lover Søren Hoffmann Hansen.

Målrettet bredden

VID Gymnasier driver allerede en eSportslinje på afdelingen i Grenaa, men den nye linje i Rønde bliver ikke en konkurrent til denne.

Hvor Game Sport College på VID Gymnasier i Grenaa henvender sig til meget ambitiøse udøvere, der i skoleregi går i samme klasse og træner 10-12 timer om ugen, og som for de fleste vedkommende bor på Campus Djursland, så henvender linjen i Rønde sig til lokale breddespillere, der stadig bor hjemme, og som blot ønsker at forbedre deres spil og få god træning – eventuelt som et supplement til træning i egen klub.

eSportseleverne på VID Gymnasier Rønde kommer til at træne i et nyt eSportslokale, der bliver etableret i Rønde Idrætscenter i løbet af foråret med stationer til 10 elever.

Der vil i første omgang kun blive trænet i spillet CS:GO eller CounterStrike – Global Offensive. Der bliver optaget 10 elever på linjen pr. år efter først-til-mølle-princippet.

Publiceret: 17. Oktober 2017 20:30

Tilmeld dig vores nyhedsbrev og få de lokale nyheder og
annoncer hver dag fra Lokalavisen Grenaa

Fik du læst
ANNONCER
Se flere
Politiken
Seneste nyt
Ekstra Bladet
Seneste nyt
Jyllands-Posten
Seneste nyt