Billedtekst
Billedtekst
Del på Facebook
Del på Twitter
Udskriv
Send e-mail

Indblik: Foredrag med fremtrædende journalist

Abdel Aziz Mahmoud er i øjeblikket en af Danmarks mest fremtrædende og profilerede journalister, og 21. august kommer han til Ørum Bibliotek for at fortælle om sig selv og sin nye bog.

I 2016 udgav Abdel bogen: ”Hvor taler du flot dansk!”, I denne morsomme og tankevækkende bog tager Abdel, der har palæstinensiske rødder, fat på det store og svære integrationsspørgsmål. Han ser på myterne om de fremmede, specielt muslimerne, og udstiller vores dobbeltmoral. Han lægger dog heller ikke fingrene imellem overfor indvandrermiljøernes uskrevne love.

Abdel har, siden han kom til Danmark som helt lille, arbejdet på at blive dansk og har deltaget i det, han kalder ”klaphatteløbet”, og han er siden blevet en betydningsfuld og opsigtsvækkende stemme i den offentlige debat – især anerkendt og vellidt som brobygger mellem den danske og arabiske kultur. Bogens titel stammer fra Bertel Haarder, som efter en radiodebat siger til Mahmoud: »Du taler virkelig flot dansk.« Mahmoud bliver så paf, at han svarer Haarder: »Tak, i lige måde.«

Tilmelding sker til Ørum Bibliotek på telefon 89593000 eller online på www.norddjursbib.dk.

Publiceret: 12. August 2017 15:00
¨

Tilmeld dig vores nyhedsbrev og få de lokale nyheder hver
dag fra Lokalavisen Grenaa

ANNONCER
Se flere