Foto: Google Maps
Del på Facebook
Del på Twitter
Udskriv
Send e-mail

Jakke-tyveri i Grenaa: Butikspersonalet fulgte efter tyv

35-årig mand anholdt for tyveri for 1.700 kroner

Butikspersonalet i Olrik på Østergade i Grenaa tilbageholdt selv en butikstyv onsdag formiddag.

En 35-årig mand havde stjålet et par jakker fra butikken, og klokken 10 modtog Østjyllands Politi en anmeldelse om et tyveri fra butikken.

Da patruljen ankom, sad den 35-årige gerningsmand i et baglokale og ventede.

LÆS OGSÅ: Se billederne: Lastbil væltet i rundkørsel i Grenaa

Personalet forklarede, at en kunde havde henvendt sig og fortalt, at den 35-årige havde taget nogle varer og forladt butikken.

To af medarbejderne fulgte efter manden på gaden og fik ham med retur til butikken for at vente på politiet.

Den 35-årige blev anholdt og sigtet for tyveriet af de to jakker, som tilsammen havde en værdi af 1.700 kr.

dp

Publiceret: 14. December 2017 11:58

Tilmeld dig vores nyhedsbrev og få de lokale nyheder og
annoncer hver dag fra Grenaa Bladet

Politiken
Seneste nyt
Ekstra Bladet
Seneste nyt
Jyllands-Posten
Seneste nyt