Skriv kommentar
Del på Facebook
Del på Twitter
Udskriv
Send e-mail

Kommentar: Inde på midten er der ikke andet end hvide striber striber og døde fluer

Af Lars Norman Thomsen, redaktør:

Onsdag klokken 16 er det alvor.

Første byrådsmøde med Ole Bollesen som borgmester, og 12 nye politikere, der skal have deres ilddåb.

På forhånd er forventningerne til det nye byråd store, fordi de mange nye ikke just var hverken tavse eller mundlamme under valgkampen og heller ikke har været det siden.

En politisk kultur skabes over tid, men retningen sættes på det første byrådsmøde med direkte fjernsyn hjemme ved computeren for de borgere, der vil kigge med.

På forhånd er der ikke lagt op til en større holmgang på det første byrådsmøde, men det vil være rart, at man som tilhører ikke drager hjem fra byrådssalen med skuffede forventninger, fordi tavsheden indfinder sig.

Byrådsmedlemmer har en forpligtelse til at forsvare det mandat, som de er valgt på, og det gør de bedst ved at bruge mundlæderet, så man som tilhører får en klar fornemmelse af, at de vil det her.

Selvfølgelig skal der laves resultater, men det skal være muligt at adskille rød fra blå, som det kom frem under valgkampen. Ikke mindst på miljøområdet, hvor den røde side understøttet af Alternativet og Det Radikale Venstre har opsat klare mål, som Enhedslisten, SF og Socialdemokratiet har det på velfærdsområdet.

Resultaterne skal laves på midten. Alle ved, at 14-13 løsninger ikke er gangbare i længden.

“Inde på midten er der ikke andet end hvide striber og døde fluer,” sagde en landbrugsminister fra Texas engang.

Men det er alligevel fra midten, at både lokal- og landspolitisk udgår.

Det sker ved, at rød og blå side kommer med hver sit politiske udgangspunkt og forhandler herudfra.

Det lykkedes i den sidste byrådsperiode at lave holdbare politiske løsninger på midten med daværende borgmester Claus Wistoft som spilfordeler. Løsninger, der rakte fra højre til venstre, fra Dansk Folkeparti til Enhedslisten.

Det bør være udgangspunktet de næste fire også, selvom en ny borgmester nu har overtaget pladsen som central midtbanespiller.

Det kræver en stærk politisk kultur, engagerede og medlevne politikere, og kulturen dannes allerede fra første møde. HUSK DET.

Publiceret: 31. Januar 2018 05:00

Tilmeld dig vores nyhedsbrev og få de lokale nyheder og
annoncer hver dag fra Grenaa Bladet

Politiken
Seneste nyt
Ekstra Bladet
Seneste nyt
Jyllands-Posten
Seneste nyt