Skriv kommentar
Del på Facebook
Del på Twitter
Udskriv
Send e-mail

Kommentar: Valgkamp - hvem kerer sig om de små oaser?

Af Lars Norman Thomsen, redaktør:

“Lad os i stedet bruge de kommende fire år til at konsolidere vores landdistrikter.” Nogenlunde sådan udlagde SFs borgmesterkandidat Kirstine Bille partiets overordnede vision for de kommende fire år i Syddjurs, da Lokalavisen før sommerferien spurgte hende, om SF? var til sinds at pille ved den nuværende skolestruktur, som Per Zeidler, Liberal Alliance, formand for Udvalget for Familie og Institutioner, stærkest af alle har lovet at ville slå til lyd for i den kommende valgkamp.

Ikke sådan at forstå, at Zeidler vil lukke en eller flere af de nuværende ti folkeskoler.

Han vil i stedet bide sig fast i det oplæg, som forvaltningen i foråret 2016 præsenterede som en mulighed til at nytænke ledelsesstruktur, skoledistrikter og antal årgange på de enkelte skoler.

Dengang fik Zeidler opbakning fra nuværende borgmester Claus Wistoft, men sidstnævnte trak følehornene til sig, da han mærkede stemningen i eget bagland og i den øvrige del af byrådet.

Så Zeidler vil opleve, at han står mutters alene, hvis han alligevel har modet til at ville diskutere fremtidens skolestruktur med borgerne i valgkampen.

Derimod har Kirstine Bille og SF?fat i den lange ende, hvis de gør alvor af at putte mere kød på deres vision med at ville konsolidere landdistrikterne - de mindre bysamfund og små oaser, som ikke bare i Syddjurs, men også andre steder i landet har så hårdt brug for en revitalisering (genoplivelse) for nu at udlægge teksten på moderne dansk.

Syddjurs Kommune er godt i gang med diverse byfornyelses- og klyngeprojekter, men der skal mere til.

Politikerne har fra alle sider tidligere talt om, at mindre byer og landsbyers fremtid er meget afhængige af de mennesker, der bor der.

Det er der selvfølgelig en sandhed i, men det er ikke nok. En del af løsningen hedder Christiansborg, men skær lige ud i pap, SF?og øvrige partier: Hvordan vil I konsolidere landdistrikterne?

Publiceret: 03. August 2017 15:48

Tilmeld dig vores nyhedsbrev og få de lokale nyheder hver
dag fra Lokalavisen Grenaa

Fik du læst
ANNONCER
Se flere
Politiken
Seneste nyt
Ekstra Bladet
Seneste nyt
Jyllands-Posten
Seneste nyt