Veje, stisystemer og trappen til et udkigspunkt er tilbage i den historiske ferieby, som blev restaureret sidste år
Veje, stisystemer og trappen til et udkigspunkt er tilbage i den historiske ferieby, som blev restaureret sidste år
Skriv kommentar
Del på Facebook
Del på Twitter
Udskriv
Send e-mail

Kulturhistorie: Fortællinger fra Egil Fischers Ferieby

I dag, onsdag, er der rundvisning i feriebyen i Femmøller

Egil Fischers Ferieby i Femmøller blev sidste år indviet på ny efter en nænsom restaurering.

I den anledning arrangerer Nationalparken Mols Bjerge på fem guidede rundvisinger fire onsdage i juli og den første onsdag i august, alle dage klokken 14-15.30.

Der er således mulighed for at komme med på en spændende rundtur i dag, onsdag 26. juli.

Fascineret af Mols

Egil Fischers Ferieby startede med en ren fascination af Mols.

Danmarks første byplanlægger, arkitekten Egil Fischer, blev født i København i 1878. Han vandt i 1909 førstepræmien i byplanlægning ved Landsudstillingen i Aarhus, og mens han derefter arbejdede med opførelsen af nogle villaer i Marseliskvarteret i Aarhus, havde han fra byggepladsen en god udsigt til Mols Bjerge.

Det satte drømme i gang hos ham, og han satte sig for at opleve dette pragtfulde landskab.

Efter et besøg på Mols vendte han tilbage med tegninger og malerier af egnen ved Femmøller og meddelelsen om, at dér ville han bo.

Første planlagte ferieby

Der skulle dog gå nogle år, inden det skete.

Han var en tur omkring Spanien, hvor han arbejdede i nogle år, inden han i 1921 slog sig ned ved Femmøller Strand.

Her gik han i gang med at realisere sine planer for en helt ny by-type i Danmark: en 'have- og ferieby', og sammen med Ellen Dahl, Karen Blixens søster, opkøbte han store områder til formålet.

Egil Fischers Ferieby var den første planlagte ferieby i Danmark, og den blev indviet i 1923.

Fokus på det sunde liv

Egil Fischers Ferieby blev bygget i kølvandet på nye tanker om fritidskulturen, der opstod i starten af 1900-talllet.

Han ville etablere en ferieby med faciliteter til friluftsliv og motion i det naturskønne område ved Femmøller.

Den kunstfærdige udformning med akser, alléer, pladser og en særlig byggestil var inspireret af 1700-tallets barok.

Stranden lige neden for feriebyen indbød til motion i vandet – det var bare at pakke badesko, håndklæde og badedragt og slentre derhen.

Egil Fischer planlagde to torve, og ved det ene af dem, Vesttorvet, opførte han i 1924 Molskroen.

Frem til 2. verdenskrig nåede Egil Fischer desuden at bygge otte karakteristiske stråtækte bindingsværkshuse. I området er der i dag omkring 200 privatejede huse med høj bevaringsværdi. Der er gratis rundvisninger 12., 19., 26. juli og 2. august.

Mødested ved toiletbygningen i parkanlægget.

Publiceret: 26. Juli 2017 10:13

Tilmeld dig vores nyhedsbrev og få de lokale nyheder hver
dag fra Lokalavisen Grenaa

Fik du læst
ANNONCER
Se flere
Politiken
Seneste nyt
Ekstra Bladet
Seneste nyt
Jyllands-Posten
Seneste nyt
ERROR: Macro disqus is missing!