Kommunalvalg 2017
Tom Bytoft. Foto: Lars Norman Thomsen
Tom Bytoft. Foto: Lars Norman Thomsen
Skriv kommentar
Del på Facebook
Del på Twitter
Udskriv
Send e-mail

KV17 - debat Norddjurs: Kunsten at blæse og have mel i munden på Sdr. Fælledvej

Af Tom Bytoft (S), Norddjurs Kommunalbestyrelse - kandidat til KV17:

“Nu åbner Sdr. Fælledvej igen. Og igen for en prøve periode.

Ensrettet og helt til højre.

Vi forsøger at gøre vejen ensrettet fra hallen og til børnehavens parkeringsplads. Herfra og ud til industriejendommene vil der være fri passage for trafik i begge retninger. Arealet ved hallen vil åbne for biler ved, at der laves en smal ensrettet vej, der er trukket helt til højre hen mod stadionarealet.

Ovenstående løsning tror jeg på løser den svære opgave, det er, at blæse og have (meget) mel i munden samtidigt.

Alle ønsker en åben vej.

Det var tydeligt i de høringssvar vi fik fra skolebestyrelsen, idrætsforeningens hovedbestyrelse, håndværkere og borgerforeningen og fra beboerne i området: Alle ønskede vejen åben. Udmeldingen var at det gav det mest trafiksikre område- både for Sdr. Fælledvej - men også for den almindelige trafikafvikling til skolen, hallen, børnehaven og SFO'en.

En ensrettet vej, der åbner op for muligheder

Når vi trækker vejen så langt til højre som overhovedet muligt- ja så lukker vi en dør op for at projektmagerne omkring et fitness og fri-område foran hallen kan arbejde videre med deres planer. Og samtidig kan vi høste effekter af den klimatilpasning og sikring, som AQUA Djurs skal lave i området.

Forsøgsordningen skal afføde løsninger

Når forsøgsordningen starter i uge 42 og løber frem til foråret, så håber jeg, at alle parter vil bruge ordningen til at tale sammen. Til at se på de muligheder og udfordringer der er, så vi kan finde nogle løsninger, som holder på både kort, men i særdeleshed på lang sigt.

Hvad mener du?

Jeg er sikker på at ALLE har samme mål- nemlig en sikker og tryk skolevej for vores børn, muligheder for konceptudvikling ved idræts centeret og en langsigtet holdbar løsning for byen.

Som din lokalpolitikker er det mit ansvar at sørge for, at dine interesser og ønsker bliver hørt og tilgodeset. Derfor håber jeg også, at du har lyst til at fortælle mig, hvis du har kritik, løsningsforslag eller ønsker til, hvordan vi udnytter Sdr. Fælledvej på den bedst tænkelige måde.”

Publiceret: 01. Oktober 2017 17:00

Tilmeld dig vores nyhedsbrev og få de lokale nyheder og
annoncer hver dag fra Lokalavisen Grenaa

ANNONCER
Se flere