Kommunalvalg 2017
Else Søjmark
Else Søjmark
Skriv kommentar
Del på Facebook
Del på Twitter
Udskriv
Send e-mail

KV17 - debat Norddjurs: Vi skal have glade børn i folkets skole

Af Else Søjmark (A), Norddjurs Kommunalbestyrelse - kandidat til KV17:

“Der tales om store og små skoler, og om hvor lærer man mest.

Vi har i Norddjurs både små og større skoler, dog ikke store skoler på over 1000 elever. For alle vore skoler er det vigtigt at skabe et godt fundament for trivsel og læring, for uden trivsel ingen læring, og uden læring ingen trivsel. Det gælder både for normal- og specialundervisningen.

Vi skal dog samtidig huske på, at vi i Norddjurs har mange børn med behov for særlig støtte for at skabe trivsel og læring. Det gælder både i skoler og daginstitutioner. Set under et har vi en økonomisk udfordring på specialområdet som helhed i forhold til de kommuner, vi kan sammenligne os med.

Området har derfor også tilbagevendende været drøftet på grund af de økonomiske udfordringer.

Kommunalbestyrelsen har besluttet, at der i foråret 2018 skal nedsættes et særligt udvalg - §17.stk 4 - der skal se på både tidligere og nye forslag. Det er desuden på kommunalbestyrelsesmødet 13. december 2016 besluttet, at der medio 2018 skal udarbejdes en skole- og dagtilbudspolitik.

Trivsel og læring, normal- og specialundervisning – lad os tage arbejdstøjet på i 2018, så alle skolens parter sammen kan arbejde for en skole, vi kan være fælles om. Lad os kæde tingene sammen og have fokus på en skole med fleksibilitet, rammer og indhold, der kan understøtte trivsel og læring i både byen og på landet.

Vi skal lytte til dem, der har skoene på og arbejde for, at alle elever får en skolehverdag, der sikrer trivsel og læring.

Udfordringer skal løses/prioriteres med baggrund i skolernes hverdag og elevgruppe. Børnene er vores fremtid. Vi skal have glade børn i folkets skole – for glade børn lærer bedst.

Det vil helt sikkert også være til gavn for bosætningen.”

Publiceret: 16. Oktober 2017 16:26

Tilmeld dig vores nyhedsbrev og få de lokale nyheder og
annoncer hver dag fra Lokalavisen Grenaa

Fik du læst
ANNONCER
Se flere
Politiken
Seneste nyt
Ekstra Bladet
Seneste nyt
Jyllands-Posten
Seneste nyt