Kommunalvalg 2017
Socialdemokratiets borgmesterkandidat Ole Bollesen (th.) vil diskutere børnebytanken med borgerne i Ryomgård. Overvej fordele og ulemper ved at bygge en ny storbørnehave tæt på Marienhoffskolen, lyder Bollesens anmodning.
Socialdemokratiets borgmesterkandidat Ole Bollesen (th.) vil diskutere børnebytanken med borgerne i Ryomgård. Overvej fordele og ulemper ved at bygge en ny storbørnehave tæt på Marienhoffskolen, lyder Bollesens anmodning.
Skriv kommentar
Del på Facebook
Del på Twitter
Udskriv
Send e-mail

KV17 - debat Syddjurs: Børneby i Ryomgård - hvad mener borgerne?

Af Ole Bollesen (S), Syddjurs Byråd - borgmesterkandidat til KV17:

“Onsdag aften var jeg og en række andre politikere til møde med skolebestyrelsen på Marienhofskolen i Ryomgård. Blandt en række emner kom vi også til at tale om en eventuel sammenlægning af børnehavene og en placering ved skolen. I bestyrelsen var der for og imod, men vi fik en god snak om fordele og ulemper.

Torsdag formiddag var jeg igen i borgmesterpraktik ved Jan Petersen i Norddjurs. Denne gang besøgte vi børnebyen i Allingåbro – og det var en meget positiv oplevelse. Her har man integreret en skole (0-6. årgang) med børnehave og vuggestue – og også dagplejen kom i børnebyen. Der var en utrolig god, rolig og tryg stemning på stedet. Bygningsmæssigt var integrationen af de forskellige afdelinger løst rigtig fint, og nyt og gammelt var blandet på en god måde.

Er dette løsningen i Ryomgård eller andre steder i Syddjurs? På Mols er man vel på vej med noget lignende, men ikke helt så integreret, og også andre steder i Syddjurs er der et tæt samarbejde og fælles ledelse mellem skoler og daginstitutioner.

Jeg spurgte i Allingåbro, om det kunne være et problem, at børnene ikke fik en ”frisk start”, når de skulle starte i skolen. At børnene altså hang på de ”roller”, de allerede havde fra børnehaven. Svaret var entydigt, at man brugte den viden, man havde om eleven til fremadrettet at skabe den bedste skolegang for eleven – og det er da flot og konstruktivt.

I det lige vedtagne budgetforlig står der, at der er afsat 15 mio. kroner i 2021 og 20 mio. i 2022 til en modernisering og eventuel samling af daginstitutionerne i Ryomgård. Derfor er det på tide, at man i Ryomgård begynder at diskutere fordele og ulemper ved de forskellige modeller – og at man søger inspiration andre steder. Allingåbro ligger tæt på Ryomgård – selv om det er en anden kommune.

Men en ting er rigtig vigtigt at slå fast: Den fremtidige beslutning skal ske med inddragelse af skolen, daginstitutionerne, bestyrelserne og i virkeligheden alle borgere i området.“

Publiceret: 06. Oktober 2017 13:06

Tilmeld dig vores nyhedsbrev og få de lokale nyheder og
annoncer hver dag fra Lokalavisen Grenaa

Fik du læst
ANNONCER
Se flere
Politiken
Seneste nyt
Ekstra Bladet
Seneste nyt
Jyllands-Posten
Seneste nyt