Kommunalvalg 2017
Fire socialdemokrater på tur. Fra v: Norddjurs borgmester Jan Petersen, regionsrådsmedlemmerne Anders Kühnau og Niels Erik Iversen, og Ole Bollesen
Fire socialdemokrater på tur. Fra v: Norddjurs borgmester Jan Petersen, regionsrådsmedlemmerne Anders Kühnau og Niels Erik Iversen, og Ole Bollesen
Skriv kommentar
Del på Facebook
Del på Twitter
Udskriv
Send e-mail

KV17: Ole Bollesen tog i borgmesterpraktik et par dage

Socialdemokratiets borgmesterkandidat kiggede Norddjurs borgmester godt over skulderen

Socialdemokratiets borgmesterkandidat Ole Bollesen, 67, har været klar til at bringe sit parti endnu tættere på magtens centrum - læs borgmesterstolen - i Syddjurs i en rum tid nu.

Den tidligere gymnasielærer i historie, samfundsfag og idræt, og byrådsmedlem siden Syddjurs Kommunes fødsel har sendt store og små signaler ud til vælgerne det seneste års tid.

I sidste uge tilbragte han torsdag-fredag hos sin partifælle i Norddjurs, borgmester Jan Petersen, der med 18 år på Borgen og snart otte år som borgmester, er god at gæste for en, der brænder for at gøre ham kunsten efter.

På strejftogt til Anholt

Jan Petersen skulle torsdag-fredag aflægge Anholt et besøg, så sammen løste Petersen-Bollesen billet til Anholt Færgen sammen med partikammeraterne, regionrådsmedlemmerne Anders Kuhnau og Niels Erik Iversen.

“På vej til Anholt fik vi udpeget et af de områder, der forhåbentlig ikke skal bruges til havbrug. Vi var alle enige om, at havbrug i den målestok vil være til stor skade for vores kommuner. Heldigvis er ansøgningen om havbrug trukket tilbage, men derfor skal vi fortsat kæmpe mod dette,” siger Ole Bollesen.

Anholt og Syddjurs

På Anholt kunne Bollesen & co. ved selvsyn konstatere, at den vigtige vej mellem havnen og campingpladsen har været ødelagt af havet flere steder, og det er vigtigt at få skaffet midler til sikring af vejen dels fra Folketinget og dels fra en lokal indsamling. Norddjurs kan ikke bære udgiften til kystsikring alene.

“På mange måder kan man godt sammenligne øens udfordringer med udkantsproblematikken i Syddjurs – men blot forstærket. I Syddjurs har vi også mange turister i en relativ kort periode og vi kan også have problemer med lægedækningen,” siger Ole Bollesen, der lærte meget af Jan Petersen under besøget.

“Det er rigtig godt at have et personligt forhold til de forskellige aktører i en kommune, og Jan kendte virkelig mange på Anholt. Det er godt at se tingene positivt. Anholt er ikke et problem, men en ressource for brandingen af Norddjurs Kommune. På samme måde talte vi om, at ældrebefolkningen ikke er en byrde hverken i Norddjurs eller i Syddjurs Kommune. Det er en ressource, der i den grad er med til at gøre kommunerne til et godt sted at leve.”

Publiceret: 11. August 2017 07:14
¨

Tilmeld dig vores nyhedsbrev og få de lokale nyheder hver
dag fra Lokalavisen Grenaa

ANNONCER
Se flere
Politiken
Seneste nyt
Ekstra Bladet
Seneste nyt
Jyllands-Posten
Seneste nyt