Kommunalvalg 2017
Liberal Alliances borgmesterkandidat Jens Meilvang (th.) og lokalformand Michael 'Mylle' Vejlstrup har budskaberne klar til KV17. Foto: Lars Norman Thomsen
Liberal Alliances borgmesterkandidat Jens Meilvang (th.) og lokalformand Michael 'Mylle' Vejlstrup har budskaberne klar til KV17. Foto: Lars Norman Thomsen
Skriv kommentar
Del på Facebook
Del på Twitter
Udskriv
Send e-mail

KV17: Ren røv at trutte i for Liberal Alliance i Norddjurs

Mens kollegerne i weekenden i huj og hast måtte ændre på holdopstillingen, er der anderledes ro om bord hos Jens Meilvang & co. i Norddjurs

Der har været stille om Liberal Alliance i Norddjurs i modsætning til kollegerne i Syddjurs med Per Zeidlers dramatiske exit i weekenden som klimaks.

Fem kandidater er klar på listen med nuværende kommunalbestyrelsesmedlem Jens Meilvang som borgmesterkandidat.

Inden deadline nåede Jacob Sandsgaard og Carlo Christensen at blive indrulleret på listen.

Liberal Alliance stiller med følger mandskab:

  • Jens Meilvang, Miljø og teknik formand
  • Michael 'Mylle' Vejlstrup, selvstændig
  • Sebastian Rode-Møller Grauert, studerende
  • Jacob Sandsgaard, procesoperatør
  • Carlo Christensen, selvstændig

Mødes og skilles

Ved det seneste Kommunalvalg i 2013, så listen således ud (stemmetal i parantes):

  • Jens Meilvang, Auning (933) 
  • Michael 'Mylle' Vejlstrup, Grenaa (60) 
  • Kaj Jørgensen, Vivild (36) 
  • Carlo F. Christensen, Hedegård (27) 
  • Bjarne 'Campingfatter' Nielsen, Auning (23) 
  • Harald Grønlund, Allingåbro (84) 
  • Listestemmer: (131) 
  • I alt stemmer: (1.294)

Der er løbet pænt med vand i åen siden 2013.

Harald Grønlund, der sammen med Jens Meilvang, kom med i kommunalbestyrelsen, måtte siden forlade Liberal Alliance for at blive løsgænger efter ordre fra hovedkvarteret på Christiansborg.

Grønlund og Meilvang så ikke ens på vindmølleprojekterne i Norddjurs, og Grønlund kom med et udfald mod kollegaen på tryk, som de politiske censorer i hovedledelsen ikke kunne goutere.

Historien endte med, at Grønlund fik valget mellem at gå selv eller blive strittet ud af Liberal Alliance for illoyalitet i forhold til sin partifælle. Han valgte det første.

Harald Grønlund stiller op for Borgerlisten Norddjurs ved det kommende valg.

Formand for Business Djursland, Bjarne 'Campingfatter' Nielsen, har meldt sig ud af partiet.

Publiceret: 06. Oktober 2017 15:20

Tilmeld dig vores nyhedsbrev og få de lokale nyheder og
annoncer hver dag fra Lokalavisen Grenaa

Fik du læst
ANNONCER
Se flere