Kommunalvalg 2017
To velklædte herrer, Kai Petersen (S) og Kim Lykke Jensen (SF) (th.) bliver ikke makkere i et nyt byråd. Førstnævnte har takket nej til at genopstille. Foto: Lars Norman Thomsen
To velklædte herrer, Kai Petersen (S) og Kim Lykke Jensen (SF) (th.) bliver ikke makkere i et nyt byråd. Førstnævnte har takket nej til at genopstille. Foto: Lars Norman Thomsen
Skriv kommentar
Del på Facebook
Del på Twitter
Udskriv
Send e-mail

KV17: Socialdemokratiet ændrer på holdopstillingen i Mørke

Veteranen Kai Petersen stiller alligevel ikke - hans plads på S-listen overtages af Ole Hansen

Socialdemokratiet Syddjurs har benyttet sommeren til at ændre på partiets liste til Kommunalvalget.

Veteranen Kai Petersen, Mørke, har brugt pausen til at mærke efter, om han fortsat har det politiske touch.

Socialdemokratiets bedste bud på en lokal finansminister er kommet til den konklusion, at han takker nej til fire år mere i lokalpolitik - af helbredsmæssige grunde.

Dermed mister partiets anden veteran, tidligere Midtdjurs borgmester Hans Chr. Baltzer, Pindstrup, sin nærmeste kampfælle.

Netop de to er som duo det nuværende byråds bedste bud på de to ældre herrer på balkonen i hedengangne Muppet Show.

Kai Petersen har været med i politik i både Rosenholm-tiden og samtlige perioder i Syddjurs, men nu stopper festen for den trofaste repræsentant for Mørke.

Socialdemokrater i Mørke bliver dog ikke ladt alene, idet Ole Hansen, 52,  lærer på Skødstrup Skole og mangeårig aktiv i Mørke Idrætscenter, hvor han nu er bestyrelsesformand, har sagt ja til at sørge for, at Socialdemokratiet fortsat har dusinet fuldt og en kandidat i Mørke.

Det socialdemokratiske hold på 12 kandidater og baglandet sætter fut i valgkampen mandag 21. august kl. 16.00 – 17.30 i Cafeen på KulturHotellet i Rønde.

Ole Hansen (tv.), formand for bestyrelsen i Mørke Idrætscenter, ny kandidat for Socialdemokratiet til KV17
Ole Hansen (tv.), formand for bestyrelsen i Mørke Idrætscenter, ny kandidat for Socialdemokratiet til KV17
Publiceret: 11. August 2017 15:39

Tilmeld dig vores nyhedsbrev og få de lokale nyheder hver
dag fra Lokalavisen Grenaa

Fik du læst
ANNONCER
Se flere