Ved børnedyrskuet har mange af børnene pyntet bure og dyr. Og her handler det ikke om at have det flotteste dyr, men om at kende sit kæledyr godt. Pressefoto
Ved børnedyrskuet har mange af børnene pyntet bure og dyr. Og her handler det ikke om at have det flotteste dyr, men om at kende sit kæledyr godt. Pressefoto
Skriv kommentar
Del på Facebook
Del på Twitter
Udskriv
Send e-mail

Landbrugsmessen: Børnedyrskue med plads til alle

Kom med kat, hund, pony eller vandrende pind til Børnedyrskue på Gl. Estrup

  • Tilmelding til Karen Rasmussen, tlf. 2382 0941 eller mail raunlund@mail.dk senest 21. maj.
  • Det koster 80 kr. pr. barn.
  • Se mere på www.landbrugsmessen.dk

Landbrugsmessen på Gl. Estrup er nok mest kendt for de store dyr - køer, heste og får, som bedømmes i ringen og præmieres.

Men det er ikke kun de voksne, der skal have det sjovt på landbrugsmessen, og bestyrelsen har derfor i år sat ekstra fokus på messens børnedyrskue lørdag 27. maj.

Der er nu åbent for tilmeldinger, hvor alle børn og unge, der har et kæledyr, inviteres til at deltage – uanset om de har en kat, en hund, en pony eller måske en vandrende pind derhjemme.

Udklædning og pynt

Mange af børnene møder op i udklædning, ligesom dyr og bure pyntes med blomster, sløjfer osv – et festligt syn med glæde, stolthed og engagement blandt deltagerne og deres familier.

I modsætning til det store dyrskue handler det ikke om at have det flotteste dyr, men derimod om at kende sit dyr og kunne fortælle dommerne i konkurrencen om dyret og dets pasning.

Frank Vigh-Larsen fra Skandinavisk Dyrepark holder åbningstalen lørdag formiddag, og herefter går dommerne rundt parvis og taler med børnene om deres dyr, noterer ned og taler sammen om fordeling af præmierne.

Roset til alle deltagere

Der er små gaver til alle deltagerne, og hertil kommer ærespræmier, som uddeles til de børn, der kender mest til deres dyr. Desuden får alle de deltagende dyr en fin roset til deres halsbånd eller bur.

I løbet af dagen vil det selvfølgelig også være muligt at gå rundt og se på alle de andre aktiviteter på messepladsen – arrangørerne lover i mellemtiden at passe godt på dyrene.

Børnedyrskuepladsen ligger i år sammen med Børnegården med mange andre aktiviteter for børnefamilierne. Der er en kæmpe rutsjebane af halmballer, en container fuld af korn, som man kan hoppe i, køer, der kan malkes, og grise, der kan klappes. Endelig afholdes der det årlige grisevæddeløb.

Publiceret: 13. Maj 2017 01:12
¨

Tilmeld dig vores nyhedsbrev og få de lokale nyheder hver
dag fra Lokalavisen Grenaa

Annonce
ANNONCER
Se flere