Per Damgaard modtog prisen i 2014 for sit store arbejde i IF Mols-regi. Hvem skal have Ole Laursen-prisen i 2017?
Per Damgaard modtog prisen i 2014 for sit store arbejde i IF Mols-regi. Hvem skal have Ole Laursen-prisen i 2017?
Skriv kommentar
Del på Facebook
Del på Twitter
Udskriv
Send e-mail

Mols: Hvem skal have Ole Laursen prisen i 2017?

Det er igen blevet tid til at indstille gode kandidater til Ole Laursen-prisen

Den 5. december 2012 døde tømrer Ole Laursen, Tved, i en alder af kun 55 år.

“Ole var en af ildsjælene på Mols. I mange år var han formand for bestyrelsen i Tved Forsamlingshus, hvor han ydede en meget stor indsat. Han lagde også mange kræfter og stort engagement i sommerfesten på Mols, i våbenbrødreforeningen og i Tved Brugs. Og så havde han sit store telt, som han lejede ud og også på den måde fik berøring med rigtigt mange mennesker. Han altid parat med en hjælpende hånd, hvis nogen spurgte,” fortæller sognepræst Jan Schmidt.

Efter hans død fik et par af Ole Laursens venner den idé at stifte en pris i hans navn. Dette skete i fuld forståelse med Ole Laursen samlever, Lene Fast.

Og siden er prisen, der er på 5.000 kroner, hvert år ved sommerfesten i Knebel blevet uddelt til en lokal ildsjæl.

Hvem bliver det i 2017?

Prisen administreres af en bestyrelse på fem medlemmer, hvoraf Lene Fast er den ene. Hvert år holdes en generalforsamling, hvor de fremmødte kan komme med forslag til årets prismodtager.

Den endelige prismodtager udvælges af bestyrelsen blandt de indkomne forslag.

Bestyrelsen har netop været samlet på Mejeriet, og meldingen efter mødet er, at det fortsat er muligt at indstille kandidater, fordi det først er midt i juni, at den endelige vinder skal findes.

Send en SMS, mail eller gå til en fra bestyrelsen med et forslag til en kandidat, og fortæl hvorfor netop denne person skal vinde prisen, lyder opfordringen bestyrelsen, der består af:

  • Jan Schmidt 
  • Malene Bøgh Andersen
  • Nicoline Eskildsen
  • Lene Fast
  • Rikke Vendelbo
Publiceret: 11. Maj 2017 15:07
¨

Tilmeld dig vores nyhedsbrev og få de lokale nyheder hver
dag fra Lokalavisen Grenaa

ANNONCER
Se flere
ERROR: Macro disqus is missing!