Henrik Holmsted Pedersen tog mandag dette foto af gyllesprederen i aktion på naboens mark.
Henrik Holmsted Pedersen tog mandag dette foto af gyllesprederen i aktion på naboens mark.
Privatfoto
Del på Facebook
Del på Twitter
Udskriv
Send e-mail

Norddjurs anmeldt efter gylle på mark

Østjyllands Politi skal vurdere, om kommunen ikke har opfyldt sin tilsynspligt efter gylle på frossen mark

Af Søren Andersen

ROBSTRUP: Østjyllands Politi modtog tirsdag formiddag en anmeldelse fra Henrik Holmsted Pedersen fra Robstrup nord for Grenaa. Han har meldt Norddjurs Kommune for ikke at leve op til sin tilsynsmyndighed og for at opfordre til en fortsat strafbar handling efter at have tilladt fortsat spredning af gylle på en frossen mark nord for Henrik Holmsted Pedersens ejendom.

Henrik Holmsted Pedersen så mandag formiddag, at der blev spredt gylle ud på den frosne jord.

“Jeg kontaktede Norddjurs Kommune for at anmelde forholdet og fik over middag at vide, at en kommunal miljømedarbejder ville køre ud og besigtige marken,” fortæller Henrik Holmsted Pedersen.

Han så, at miljømedarbejderen ankom klokken 15. Men ikke, at miljømedarbejderen fysisk undersøgte om jorden var frossen.

Frost dag og nat

“Men han bankede på min dør og bekræftede, at udbringningen af gylle var ulovlig, fordi der i en længere periode har været frost både dag og nat. Og derfor var jorden ikke tøet ned til de 15 centimeters dybde, som loven kræver, så han vil tage fat i gårdejeren om det ulovlige forhold,” siger Henrik Holmsted Pedersen.

Han og hans husstand var derfor noget forundret over at se, at gyllespredningen blev fortsat.

Så der blev taget kontakt til traktorføreren, som fortæller, at Norddjurs Kommune har givet tilladelse til at køre færdig på marken - svarende til yderligere tre-fire læs gylle.

Derfor kontaktede Henrik Holmsted Pedersen tirsdag morgen kommunens miljømedarbejder for at høre, om det kunne være sandt.

Billedet viser ifølge Henrik Holmsted Pedersen, at der var frost på marken, da gyllen blev spredt. Privatfoto
Billedet viser ifølge Henrik Holmsted Pedersen, at der var frost på marken, da gyllen blev spredt. Privatfoto

Skidt for sagen

“Og miljømedarbejderen bekræftede traktorførerens udlægning af sagen. Jeg fortæller ham, at det er en skidt vinkel på sagen, hvis den skal i retten. Men miljømedarbejderen siger til mig, at han skønnede den sidste tredjedel af marken var frostfri. Jeg siger så, at han ikke var inde på marken for at konstatere dette, hvorefter jeg får besked på, at han ikke skal drøfte sagen med mig. Derfor ser jeg ingen anden udvej end at melde Norddjurs Kommune til politiet for ikke at leve op til sin tilsynspligt og for at opfordre landmanden til at fortsætte en strafbar handling. Og jeg har fortalt politiet, at jeg har flere vidner, som kan underbygge min påstand,” siger Henrik Holmsted Pedersen.

Generelt er det tilladt at udbringe gylle fra 1. februar og til høst. Gylle, som ikke trænger i jorden, kan være meget udsat for overfladeafstrømning i forbindelse med tøbrud eller kraftigt regnskyl.

Ifølge Husdyrgødningsbekendtgørelsen må der ikke udbringes husdyrgødning, når der blot er risiko for, at gødningen strømmer til vandløb, søer, dræn og lignende. Hvis der er sket udbringning, og det vurderes, at der har været risiko for forurening, kan landmanden straffes med bøde.

Publiceret: 06. Februar 2018 15:27

Tilmeld dig vores nyhedsbrev og få de lokale nyheder og
annoncer hver dag fra Grenaa Bladet

Politiken
Seneste nyt
Ekstra Bladet
Seneste nyt
Jyllands-Posten
Seneste nyt