Inge Friis åbner sin Friis Interieur med unik brugskunst på fredag på adressen Bredgade 11 i Kolind, hvor der tidligere har været bl.a. ejendomsmæglerkontor. Foto: Lars Norman Thomsen
Inge Friis åbner sin Friis Interieur med unik brugskunst på fredag på adressen Bredgade 11 i Kolind, hvor der tidligere har været bl.a. ejendomsmæglerkontor. Foto: Lars Norman Thomsen
Skriv kommentar
Del på Facebook
Del på Twitter
Udskriv
Send e-mail

Ny butik: Friis Interieur - åbner fredag i Bredgade

Inge Friis, pensioneret lærer, åbner butik med unikke ting til boligen

“Jeg har altid har haft en stor interesse og passion for at indrette en bolig eller et rum,” fortæller Inge Friis, 65, pensioneret lærer og tidligere forpagter gennem 16 år af selskabslokalerne Birkehuset i Tirstrup.

I stedet for at læne sig tilbage og nyde sit otium åbner hun nu i stedet forretning på 'Strøget' i Kolind, nærmere bestemt Bredgade 11, hvor det store lokale fra 9. februar skal huse Friis Interieur.

Inge Friis kan præsentere unikke ting i Friis Interieur, som fx. stolen hun sidder i. Foto: Lars Norman Thomsen
Inge Friis kan præsentere unikke ting i Friis Interieur, som fx. stolen hun sidder i. Foto: Lars Norman Thomsen

Fransk romantik

Inge Friis havde en lille butik i Birkehuset, mens hun var forpagter, og nu springer hun altså ud i det igen i større målestok. Brugskunst er vel det mest dækkende ord for sortimentet i Friis Interieur.

Industristil og fransk romantik kunne være et par andre overskrifter. En pæn portion unikke ting og genstande til boligen: Møbler, billeder, lamper, lysestager, plaider, puder, hylder, kurve - genstande, der er med til at give et hjem en særlig atmosfære.

“Sortimentet spænder vidt, og det er alt sammen ting, som jeg selv holder meget af,” siger Inge Friis, der har besluttet at åbne butikken første gang fredag 9. februar.

Efter åbningsdagen træffes hun i butikken hver onsdag, torsdag, og fredag kl. 11-17.30 og lørdag kl. 9.30-13.

Publiceret: 08. Februar 2018 11:55

Tilmeld dig vores nyhedsbrev og få de lokale nyheder og
annoncer hver dag fra Grenaa Bladet

Politiken
Seneste nyt
Ekstra Bladet
Seneste nyt
Jyllands-Posten
Seneste nyt