Efterskole:

Nyt forstanderpar tager over på Vivild Gymnastik & Idrætsefterskole

Mette Højbjerre Thomsen og Jan Uhre Thomsen afløser Helle og Carsten Holvad. Skiftet sker formelt pr. 1. maj 2017

Af
Af Lars Norman Thomsen

Der er blevet ansat nyt forstanderpar til Vivild Gymnastik- og Idrætsefterskole, Mette Højbjerre Thomsen og Jan Uhre Thomsen, henholdsvis 44 og 42 år .

I efteråret 2016 fik de ellers jobbet som forstandere på Lomborg Efterskole, men her nåede parret kun at være i ganske kort tid. Bestyrelsen og Mette Højbjerre Thomsen og Jan Uhre Thomsen blev hurtigt enige om at stoppe samarbejdet, og derfor søgte parret det ledige job på Vivild Gymnastik- og Idrætsefterskole.

Her afløser de Helle og Carsten Holvad.

Jan Uhre Thomsen er ansat som forstander, Mette Højbjerre Thomsen som afdelingsleder, og den nuværende afdelingsleder Per Olaf Schmidt (Poli) bliver viceforstander.
Der var 31 ansøgere til stillingen og 24 til rundvisning.
Der holdes afskedsreception på skolen for Helle og Carsten Holvad 23. april 2017.

Publiceret 16 March 2017 12:32

Grenaa Bladet nyhedsbrev

Tilmeld dig vores nyhedsbrev og få nyheder hver dag Grenaa Bladet
SENESTE TV