Pokalfodbold:

David mod Goliath på Kolind Park

KPI's fodbolddamer i Serie 1 møder torsdag aften Aalborg Freja fra Vest-rækken, der tidligere hed Danmarksserien

Af
Af Lars Norman Thomsen

Kolind-Perstrups (KPI's) fodbolddamer, der kæmper en hård kamp for at bevare sin status som Serie 1 hold, skal torsdag aften på en alvorlig opgave i pokalturneringen, DBU Pokalen, på Kolind Park.
Aalborg Freja, der ligger placeret i midten af Vest-rækken (tidligere Danmarksserien), kommer på besøg.
Når det handler om pokalfodbold, spilles der efter princippet om 'vind-eller-forsvind'. Vinderen går videre til næste runde - taberen er ude.
"Vi er totale underdogs, men tager udfordringen med oprejst pande," lyder det fra Anders Rolann, cheftræner i KPI.
Han håber på mange tilskuere på Kolind Park, så lokalområdet på denne måde markerer, at interessen for dame-/pigefodbolden er stor.
Der er kickoff klokken 19. Jørgen Møller Jensen, Ryomgård, dømmer opgøret.
Kolind-Perstrup spiller næstsidste turneringskamp i Serie 1 tirsdag 13. juni, hvor Romalt gæster Kolind Park klokken 19.

Publiceret 07 June 2017 12:55

Grenaa Bladet nyhedsbrev

Tilmeld dig vores nyhedsbrev og få nyheder hver dag fra Grenaa Bladet
SENESTE TV