Surfing Glesborg:

Beach Arena fyldt til bristepunktet

Nørre Djurs HK's egne U12 drenge helt til tops ved klubbens egen stævne

Af
Af Lars Norman Thomsen

Der var vild aktivitet på Glesborgs store strandhåndboldareal, Beach Arena, ved Nørre Djurs Hallen i weekenden.
118 kampe blev der afviklet lørdag og søndag på de fem baner, der var i sving.
Lørdag spillede U16 og U18 DM kvalifikation til næste weekends DM-stævne i Kerteminde. Tillige blev seniorrækkerne afviklet.
Nørre Djurs HK's håndbolddamer vandt sin række.
Nørre Djurs HK's U16 drenge stak også snuderne helt frem, men måtte i finalen strække gevær mod Viborg, der vandt 2-0 og som dermed skal spille DM-stævne i næste weekend i Kerteminde.
Søndag var det Nørre Djurs HK's U12 drenge, der var højt på strå.
Drengene røg helt til tops. 
"Vi drømmer om endnu større stævner i fremtiden," siger Henrik Elkjær fra Nørre Djurs HK.
"Selvom det var et stort stævne med gang i fem baner hen over weekenden, så kan vores anlæg klare mere kapacitet, fordi det er et af Danmarks største med plads til syv baner på samme tid."
Henrik Elkjær opfordrer også klubber med andre idrætsgrene på programmet til at henvende sig.
"Vi har plads til tre beach soccerbaner eller 16 beach volleybaner, så folk skal ikke holde sig tilbage."
 
 
 

Nørre Djurs HK's nyoprykkede Serie 1 damer vandt også deres række

Nørre Djurs HK's nyoprykkede Serie 1 damer vandt også deres række

Publiceret 13 June 2017 11:44

Grenaa Bladet nyhedsbrev

Tilmeld dig vores nyhedsbrev og få nyheder hver dag fra Grenaa Bladet
SENESTE TV