Vistoft:

Garvet duo spiller sommeren ind på Rødegaard

Bente Kure og Leif Ernstsen vender tilbage til Mols med sommerunderholdning for 26. gang

Af
Af Martin Schultz

Bente Kure og Leif Ernstsen underholder med egne melodier og sange af blandt andre Jeppe Aakjær, Sigfred Pedersen, Halfdan Rasmussen og Benny Andersen, når den garvede duo indtager scenen i Rødegaard i Vistoft fredag 14. juli og lørdag 15. juli.
Bente og Leif har spillet sammen i over 32 år, og det er 26. år, at parret sommerunderholder på Djursland. De er garanter for eftertænksomhed og humor, nærvær, nerve og et glimt i øjet, skriver arrangøren i en pressemeddelelse.
De har gennem årene udgivet 13 CD'er, 1 LP samt spillet landet tyndt på spillesteder, festivals, kursuscentre, i kirker, foreninger og forsamlingshuse, for skolebørn, pensionister og godtfolk alverdens steder.
Koncerten starter kl.20, men inden da kan man forkæle smagsløgene med en sommerfrisk buffet fra Mols Madservice k. 18.
Billetter kan købes www.benteogleif.dk/rodegaard.php

Publiceret 13 July 2017 15:40

Grenaa Bladet nyhedsbrev

Tilmeld dig vores nyhedsbrev og få nyheder hver dag Grenaa Bladet
SENESTE TV